15 myter om vin

1. Dyre vine er altid bedre

Lad os bare aflive én af de største skrøner om vin med det samme: Dyr vin er ikke nødvendigvis bedre end vin i et lavere prisleje. En høj pris er altså ikke automatisk lig med høj kvalitet. Nuvel, visse vine kalder på et højt prispunkt som følge af f.eks. et vinslots prestige eller et badge i et begrænset oplag. Men faktorer som druesort, region, terroir og fremstillingsteknik påvirker i høj grad den færdige vins smag og kvalitet, og de kan altså ikke altid aflæses i prisen. Der findes masser af vin derude til rimelige priser, som holder et højt niveau.

Dette er ikke blot gode nyheder for din pengepung, men også for dig der kan lide at lave din egen research. At spotte god value til fair priser er dels en sjov udfordring, og dels sikrer du også en ting, som er langt vigtigere end prisen: Nemlig at du får fingrene i en flaske, som matcher din personlige smag.

2. Vin bliver bedre med alderen

Det er forkert, at vin bliver bedre med alderen. Faktisk er langt størstedelen af den vin, der produceres i dag, lavet til at blive drukket som ung vin inden for de første 3 år efter frigivelse. Fra producenternes side af bordet er det fordyrende elementer, hvis vinen skal undergå fadlagring. Det optager plads og koster tid, som i stedet kan bruges til yderligere produktion.

Undtagelserne er visse eksempler på exceptionel årgangsvin fra de mest prestigefulde marker i eksempelvis Bordeaux og Piemonte, som hører til blandt verdens dyreste vine, samt visse vintage portvine og enkelte hvidvine.

Langt de fleste vine i dag er lavet til at blive drukket som ung vin. Foto: Rawpixel.com

3. Skruelåg er til vin af lavere kvalitet

En anden forkert antagelse er, at vin med skruelåg er af lavere kvalitet end vin med korkprop. Traditionelt er vinflasker blevet lukket med kork, men trenden er, at et stigende antal vine forsegles ved hjælp af skruelåg. Bare se på lande som New Zealand og Australien, hvis flasker ofte er forseglet med skruelåg. Metoden er simpelthen mere omkostningsbesparende og pålidelig end kork.

For visse high end-vine vælges kork stadig, da korken medfører en langsom oxidering, som kan hjælpe vinen til at udvikle sig yderligere under lagring. Men for det store flertal af vine kan man ikke konkludere noget om dens kvalitet ud fra, om den er lukket med skruelåg eller kork.

4. En vinflaske med dyb bund er lig med høj kvalitet

Myten om, at vin holder høj kvalitet bare fordi, at flaskens bund er dyb, er ikke korrekt. Årsagen til de dybe, runde bunde på flaskerne går flere hundrede år tilbage. Dengang blev vinflaskerne håndpustet, og i den proces opstod der ujævnheder, når man klippede den glohede glasmasse over. Disse ujævnheder skjulte man på glaspusteriet ved at skubbe flaskens bund lidt op, hvilket samtidig gjorde konstruktionen stærkere.

I dag laves der også flasker med flad bund, da de er billigere at producere. Set i det lys kan man udlede, om producenten har valgt den skrabede eller dyre indpakning til sit produkt, men i sidste ende påvirker bundens dybde ikke kvaliteten af flaskens indhold.

5. Rødvin skal serveres ved stuetemperatur, mens hvidvin skal serveres kold

Serveringstemperaturen for vin er egentlig sit helt eget kapitel, som kræver dybdegående behandling. For hver enkelt vinstil og -type bør behandles for sig, hvilket gør emnet mere komplekst end som så. I forsøget på at gøre det mere simpelt hører man ofte, at rødvin skal serveres ved stuetemperatur, mens hvidvin skal serveres kold. Det afgørende punkt er, at du hverken drikker din vin for varm, så syren eller alkoholen fordamper, eller for kold, så vinen lukker sig og ikke dufter eller smager af noget.

Som tommelfingerregel må du aldrig servere en rødvin med en temperatur på mere end 20 °C, fordi vinens frugtsyre forsvinder. Visse lette rødvine kan serveres let afkølet ned til 12-15 °C, men de fleste præsenterer sig bedst ved 15-18 °C. For hvidvin hedder tommelfingerreglen en serveringstemperatur på ca. 10 °C. En let stil kan gå ned til 7-10 °C, mens en mere fyldig hvidvin har gavn af lidt mere varme på 10-13 °C.

6. Blandingsvine er dårligere end enkeltdruevine

Idéen om at blends er dårligere end varietalvine bygger på en forkert præmis. Antagelsen er født af tanken om, at ‘den rene vare’ er bedst, og at en winemaker benytter flere druer i vinen for at camouflere eventuelle svagheder. Det kunne ikke være mere forkert. Tværtimod er nogle af verdens bedste vine en blanding af flere forskellige druer. De dygtigste vinmagere formår at kombinere druesorternes egenskaber til at skabe vine med sublim balance, kompleksitet og dybde. Tænk bare på Bordeaux, Rioja og GSM-blends fra Rhone.

7. En tung flaske er lig bedre vin

Der er ingen sammenhæng mellem en vinflaskes vægt og kvaliteten af dens indhold. I markedsføringsøjemed kan en tungere flaske bruges som et stunt i forhold til at få vinen til at fremstå dyrere og mere luksuriøs. Faktum er dog, at vinens kvalitet afgøres af vinbondens arbejde i marken og vinmagerens ditto i kælderen.

8. Rødvin til kød og hvidvin til fisk

Vinmyten om at rødvin er til kød og hvidvin er til fisk hører en fjern fortid til. Den tankegang er for længst passé og afløst af en langt mere nuanceret og eksperimenterende tilgang til parring af vin og mad. Ovenstående skråne er da også nem at modbevise. Se bare på hvor lækker en let, frugtig Pinot Noir er til fed fisk som laks eller havtaske. Og hvor fantastisk det smager at kombinere en frisk Chardonnay eller en sprød Sauvignon Blanc med hvidt kød som kalkun eller kylling. Med andre ord er det ikke vinens farve, der sætter grænserne for hvilken mad, den kan matches med. Det er smag og stil, der bør ligge til grund for beslutningen.

9. Det er garvesyren i rødvin, som giver hovedpine

Hvad det lige præcis er ved rødvin, som kan give dig en slem hovedpine, er altid et populært samtaleemne. Selvom mange tror, at det er garvesyre (tanniner) i rødvin, der giver hovedpine, peger nyere forskning på noget andet. Ifølge et studie fra University of California i 2023 skyldes den såkaldte ‘rødvinshovedpine’ sandsynligvis stoffet quercetin, som er et naturligt antioxidant i blå druer. Når quercetin kombineres med alkohol, kan det hæmme kroppens evne til at nedbryde acetaldehyd, et giftigt mellemprodukt i alkoholomsætningen. Resultatet kan blive hovedpine, selv efter et enkelt glas. Garvesyre og sulfitter ser derimod ikke ud til at være hovedårsagen, som mange ellers har troet.

10. Rødvin er sundt på grund af antioxidanter

Det giver næsten sig selv, at du ikke skal drikke rødvin for at fremme din sundhed. Godt nok indeholder rødvin antioxidanter som resveratrol, som ved et moderat indtag potentielt kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, udsving i blodsukkeret og depression. Men de sundhedsfremmende effekter er omdiskuteret, og konsensus på området er, at de potentielle fordele overstiges af ulemperne ved alkoholindtag som øget risiko for udvikling af visse former for kræft.

11. En vin med prop har små stykker kork flydende rundt i sig

Udtrykket “en vin med prop” skal ikke forstås visuelt på den måde, at der flyder kork rundt i vinen. Når du en sjælden gang møder en vin med prop, og det er altså sjældent, er du ikke i tvivl; Vinen lugter muggent eller af fugtigt pap. Denne korkfejl er typisk forårsaget af stoffet trikloranisol (TCA), og kan opstå når korkproppen er forurenet. Vine med skruelåg kan også rammes af fænomenet, da TCA også findes i træet i blandt andet vintønder, som vinen kan have været lagret i.

12. Bag-in-box vin er mindre god end vin på flaske

Fordommene om bag-in-box vin er mange: Det er kun for billig vin, det er dårligt for miljøet pga. plastikindpakning, og opbevaringen i karton reducerer holdbarheden sammenlignet med vin på flaske. Udsagnene er dog ikke andet end myter. En bag-in-box vin kan holde sig frisk i op til 6 uger efter åbning i modsætning til vin på flaske, som kun kan holde sine egenskaber i ca. en uge.

At papvin skulle være dårligt for miljøet er også en usandhed. Faktisk forholder det sig lige modsat, idet bag-in-box-udgaverne reducerer CO2-udledningen med helt op til 80% i forhold til glasflasker, som både vejer mere og fylder mere. Og så kan vi lige så godt aflive den sidste myte om papvin, nu vi er i gang; ikke kun billig vin sælges i kartoner. Flere og flere producenter benytter sig af indpakningsformen, da den er billigere og mere bæredygtig. Den skal dermed snarere betragtes som et alternativt format til opbevaring af især ung vin.

13. Kun eksperter kan virkelig nyde vin

Det er noget pjat, at kun eksperter formår at sætte pris på et godt glas vin. Præmissen bag denne noget arrogante tankegang er selvfølgelig, at kun de få, særligt dygtige vinkendere er i stand til at smage og forstå, hvad der er i glasset foran dem. Drop det. Vin er for alle. Vi har med et nydelsesobjekt at gøre, som kan værdsættes af høj som lav. Og det rigtig fede er: Man kan altid blive bedre og udvikle sine sanser ved hjælp af vinsmagning. Øvelse gør mester!

14. Hvis en vin dufter eller smager af en bestemt frugt, så er vinen blevet lavet med denne frugt

Bare fordi din vin dufter af en bestemt frugt, betyder det ikke, at den er fremstillet med den frugt. Vinens duft, også kaldet næse, kommer fra molekyler i druerne og fermentering, som vi associerer med dufte, som vi kender i forvejen. Men når vi snakker om, at en Cabernet Sauvignon har primære aromaer af solbær og blåbær, og at en Gewürztraminer dufter af urter, er det en misforståelse, at vinen er blevet fremstillet med disse.

15. Jo højere alkoholprocent, jo højere kvalitet

Vi slutter af med en udbredt misforståelse om vin, nemlig at en høj alkoholprocent er lig med høj kvalitet. Denne myte om vin har rødder tilbage til dengang, hvor man ikke kunne være sikker på, om druerne var tilstrækkeligt modne ved høst. I dag er kunsten at dyrke vindruer blevet perfektioneret gennem både erfaring, et varmere klima og teknologiske fremskridt. Men i gamle dage risikerede man oftere at høste umodne druer, som har et lavere sukkerindhold. Og da det er sukkeret, som omdannes til alkohol, resulterede høst af umodne druer i vine med lavere alkoholprocent og mindre smag. Derfor blev et højt alkoholindhold anset som noget positivt.

I dag er billedet meget mere nuanceret. En Amarone della Valpolicella skal have masser af alkohol, mens fx. lette hvidvine som en kølig klima Riesling eller en let rødvin som en Beaujolais har noget lavere procenter. Så længe producenten er god og formår at skabe balance i vinen, er det ikke alkoholprocenten, der skal fokuseres på.