Vi danskere elsker italiensk vin. I den forbindelse har mange af os stiftet bekendtskab med de såkaldte Supertoscanere. Den modige italienske rødvin er fast inventar i diverse nyhedsbreve og hos alle vinhandlere med respekt for sig selv. Det er jo italiensk vin fra øverste hylde, som jævnligt opnår høje scorer på Robert Parkers 100-point skala. Prisen er ganske vist til den høje side, men det betyder vel så også, at vinen per automatik er…ja, super?
Ikke nødvendigvis. Siden storhedstiden i 1980erne er Supertoscanere gradvist gået fra en status som innovativ kultvin til at være omgærdet af langt mere negative vibes. Fokus er nu vendt mod det faktum, at vinene ikke officielt er anerkendt under navnet Supertoscanere. Kritikere hævder, at begrebet udelukkende er opfundet i markedsføringsøjemed for at løfte vinene op på et urealistisk højt niveau, som kan retfærdiggøre højere priser. Hertil kommer, at vinens generelle kvalitet er faldet som følge af, at flere producenter ønsker at få en bid af kagen.
Spørgsmålet rejser sig derfor, om tiden er løbet fra Supertoscanerne, og om begrebet Supertoscanere overhovedet har sin berettigelse længere? Det kommer jeg ind på senere. Først skal vi se nærmere på, hvad der dækker over begrebet Supertoscanere, og hvordan ordet opstod.
Hvad er en Supertoscaner?
Supertoscanere er en uofficiel betegnelse for en kategori af italiensk rødvin, der stammer fra Chianti-regionen i Toscana. De er kendetegnet ved ikke at leve op til de strenge vinlove i Chianti DOC, som kræver, at vinen skal indeholde mindst 80% af regionens kongedrue, Sangiovese. En Supertoscaner kan sagtens indeholde Sangiovese, men valget af druer begrænser sig ikke blot til Sangiovese og andre lokale druesorter, men også til franske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Syrah. I visse udgaver finder du også Petit Verdot og endda Carmenère.
Kombinationen og andelen af druerne varierer, hvorfor en Supertoscaner ikke har en fast opskrift. Producenten har frie tøjler til ikke bare valg af druer, men også til hvordan og hvor længe vinen lagres. Og det er netop, hvad der er definerende for denne innovative stil; variation og eksperimentering i druesammensætning og produktionsmetode i modsætning til, hvad Italiens stramme vinlovgivning ellers påbyder.
Hvordan opstod begrebet Supertoscaner?
Begrebet Supertoscaner opstod i 1970’erne som følge af en gruppe vinbønders oprør mod de strenge krav i landets vinlov. Kravene var blevet indført i klassifikationssystemet fra 1963, som var inspireret af nabolandet Frankrigs Appellation d’Origine Contrôlée, AOC, som inddeler landets vine i kvalitetskategorier. For at kunne producere vin, der rangerer i de 2 øverste kvalitetskategorier Denominazione di Origine Controllata, DOC, og Denominazione di Origine Controllata e Garantita, DOCG, skulle de italienske producenter blandt andet leve op til krav om brugen af specifikke druesorter og vinifikationsmetoder.
En gruppe af vinbønderne var imidlertid frustrerede over den spændetrøje af regler, som lovgivningen pålagde dem. De ambitiøse producenter ønskede at hæve vinens kvalitet ved hjælp af større frihed i produktionsprocessen. Derfor begyndte de at eksperimentere med nye blandinger med især Cabernet Sauvignon og Merlot, ligesom man også testede forskellige lagringsperioder og -metoder. Hvor man tidligere havde lagret vinen på slovenske fade, begyndte man at bruge fransk eg til fadlagring, herunder det lille egetræsfad, barrique. Resultatet blev en række spændende vine med et andet udtryk, end man ellers fik fra regionen.
Chianti vs Supertoscanere
Traditionelt var man vant til den Sangiovese-dominerede rødvin fra Chianti. Stilen er let og domineret af frugt og vilde urter. Til sammenligning varierer Supertoscanere væsentligt mere i stil og smag i kraft af de forskellige sammensætninger. Men generelt har de mere struktur og fylde. Ligesom i en Chianti kan du møde kirsebær og blommer, men en Supertoscaner er mere dyb og tør i stilen. Desuden kan du forvente nuancer af tobak, eg, vanilje og forskellige krydderier i især de udgaver, hvor vinmageren har eksperimenteret med længere lagringstid og har benyttet sig af franske egetræsfade.
En ny stil fra de toscanske vinmagere var altså født. Men innovationen af den nye stil kom med en pris for de oprørske vinmagere; Fordi vinene ikke levede op til de gældende krav i de 2 øverste kvalitetskategorier, DOC og DOCG, blev de i stedet klassificeret som Vino da Tavola, på dansk bordvin, som er den laveste kategori i det italienske system. En klassificering som på ingen måde ydede de bedste Supertoscanere retfærdighed.
100 point fra Robert Parker og oprettelsen af IGT-klassifikationen
På trods af status som bordvin oplevede Supertoscanerne en voldsom popularitet op gennem 1980’erne. Historien om de små vinbønders oprør mod de traditionsbundne vinlove kombineret med fortællingen om et innovativt mix af franske druer og italiensk terroir gav den status af kultvin. Ikke mindst takket være flere amerikanske vinkritikeres positive anmeldelser. Eksempelvis tildelte en af de største vineksperter gennem tiderne, Robert Parker, Supertoscaneren Sassacaia i 1985-årgangen 100 point flankeret af denne kommentar om, at dette er den mest imponerende vin, jeg hidtil har mødt i hele min 37 år lange karriere.
Netop de amerikanske anmelderes omfavnelse af Supertoscanerne anses som en væsentlig årsag til vinens anerkendelse. De tog i den grad Supertoscanerne til sig, og et bud på hvordan selve navnet Supertoscaner opstod er, at visse amerikanske vineksperter ikke ville nedgøre vinen ved at kalde den bordvin, hvorfor de i stedet begyndte at omtale dem som Supertoscanere.
Omtalen fra det internationale vinsamfund gik ikke ubemærket hen. I 1992 blev Indicazione Geografica Tipica, IGT, indført som en ny klassifikation i Italien, der kilede sig ind mellem Vino Da Tavola og DOC. Kravene i IGT-klassifikationen var mere lempelige end i DOC og DOCG, hvilket gjorde det muligt for Supertoscanere at blive anerkendt for deres kvalitet uden at være begrænset af reglerne i de højere kategorier. For at blive IGT kategoriseret krævede det blot, at druerne i vinen var dyrket i regionen, den kom fra.
5 af de mest berømte Supertoscanere
Ikke alle Supertoscanere er per automatik stor vin. Det ligger i kortene, når vinbondens kunstneriske frihed bredes ud og flere producenter byder ind med nye forsøg på at skille sig ud. Men nogle rammer i den grad plet. Og det er, hvad vi skal se på nu. De mest berømte og definerende Supertoscanere.
- Sassicaia – En af de første og mest ikoniske Supertoscanere, skabt af Tenuta San Guido i Bolgheri. Vinen er primært baseret på Cabernet Sauvignon med lidt Cabernet Franc og er kendt for sin finesse, dybde og evne til at udvikle sig smukt med alder. Den har en elegant struktur og komplekse aromaer af mørke bær, cedertræ og tobak.
- Tignanello – Produceret af Antinori-huset og ofte betragtet som den første officielle Supertoscaner. Vinen er en blanding af Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og kombinerer toscansk tradition med internationale druesorter. Den har en rig, fyldig smag med noter af kirsebær, krydderier og vanilje fra fadlagring.
- Ornellaia – En kraftfuld og kompleks vin fra Bolgheri, produceret af et af Italiens mest prestigefyldte vingårde, Tenuta dell’Ornellaia, som blev grundlagt af Marchese Lodovico Antinori. Den er typisk baseret på Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot og har stor koncentration, dybde og silkebløde tanniner. Vinen er kendt for sine intense aromaer af solbær, chokolade og eksotiske krydderier.
- Solaia – En af Antinoris mest prestigefyldte vine, hvor Cabernet Sauvignon dominerer, suppleret af Sangiovese og lidt Cabernet Franc. Den er dyb og struktureret med lag på lag af sorte kirsebær, solbær, lakrids og cedertræ. Vinen har et markant lagringspotentiale og udvikler større kompleksitet over tid.
- Masseto – En af de mest eksklusive Supertoscanere, lavet udelukkende på Merlot. Den produceres også af Tenuta dell’Ornellaia og er kendt for sin silkebløde tekstur, dybe frugtsmag og komplekse noter af mørke bær, chokolade og krydderier. Masseto er ofte sammenlignet med de bedste Pomerol-vine fra Bordeaux og opnår høje priser på internationale vinauktioner.
Hvordan genkender jeg en Supertoscaner?
Da selve betegnelsen Supertoscaner er uofficiel og derfor ikke står på flaskens etiket, kan det være vanskeligt at afgøre, om din vin er en Supertoscaner eller ej. Der findes dog ting at kigge efter, når du står hos din lokale vinhandler, eller læser vinkortet på restauranten. Når du kigger på flaskens label, har en Supertoscaner en af følgende fire officielle klassificeringer:
- Toscana IGT (den mest benyttede)
- Maremma Toscana DOC
- Bolgheri DOC
- Bolgheri Sassicaia DOC
Derudover kan du kigge efter navne på etiketten. Som forbrugere er vi vant til, at producenten angiver druesorterne eller området på flasken, men nogle Supertoscanere har et opdigtet navn i anførselstegn på etiketten. Dette er vinhusets måde at signalere, at der er tale om enten en proprietær blanding eller en enkeltdruevin, som ikke følger de traditionelle italienske klassificeringer
Du kan også kigge efter endelsen “-aia” i vinens navn. Endelsen refererer på italiensk til et ubebygget stykke jord, som producenten bruger til at indikere, at der er tale om en Supertoscaner. Det er netop, hvad man har gjort i de store vine nævnt ovenfor som Ornellaia og Solaia.
Er Supertoscanere stadig super?
Med ovenstående opridsning af Supertoscanernes tilblivelse må det nu være på sin plads at adressere spørgsmålet i indledningen – nemlig om begrebet egentlig stadig er relevant? Nedenfor dykker vi ned i henholdsvis fortalernes og kritikernes væsentligste pointer i forhold til, om Supertoscanere rent faktisk er super eller ej.
Fortalere: Innovation og uhørt høj kvalitet
Supertoscanere repræsenterer en innovationsbølge i italiensk vinproduktion. De er beviset på, at vinmagere kan skabe stor vin, når de ikke er bundet af rigide regelsæt. Hvor DOC og DOCG-kategorierne er lavet med henblik på at beskytte specifikke vinstile og traditioner som eksempelvis Soave eller Amarone della Valpolicella, sprænger Supertoscanerne rammen og er indbegrebet af nytænkning på flaske. Hele mindsettet om mere frihed og færre regler har givet Supertoscanerne et label som en new world vin, der rusker tiltrængt op i et old world land. Læs mere om forskellene mellem New og Old World vinlande her.
Nytænkningen i Supertoscanere dækker ikke kun over brugen af franske druer. Den nye vinstil står i høj grad også på ryggen af vinbøndernes produktionsmetoder. Således er det store lagringspotentiale et andet aspekt, der definerer en Supertoscaner. De bedste eksemplarer kan gemmes i både 10 og 20 år, hvor de udvikler en unik struktur og komplekse tertiære aromaer. Evnen til at udvikle sig med alderen har bragt de bedste Supertoscanere ind på markedet for Fine wine, hvor de rigtigt dyre vine handles for svimlende summer. Alene det faktum at de har fundet vej til det fine selskab er et bevis på vinens høje kvalitet, hævder fortalerne.
Supertoscanere som Chiantis redning
Skal man trække Supertoscaneren op på den helt store klinge, kan man argumentere for, at den var med til at trække Chianti-området ud af den krise, man befandt sig i i 1970’erne. Dengang led regionen af faldende kvalitet i rødvinsproduktionen. Årsagen var massiv dyrkning af vinplanter med kloner af Sangiovese, som var foretaget med et fokus på kvantitet frem for kvalitet. Som følge af den forringede kvalitet af Chiantis flagskibsdrue begyndte vinbønderne at gå andre veje, og her blev Supertoscanerne den fornyelse, der løftede området tilbage til verdenstoppen.
I forhold til 1970erne og 1980erne hvor nogle af de bedste og mest prestigefyldte Supertoscanere bragede igennem, blæser der imidlertid nye vinde idag. Toppen af pyramiden er stadig fremragende, men nu til dags findes der Supertoscanere i alle prisklasser og niveauer. Da flere producenter vil have en bid af kagen, er udtrykket Supertoscaner blevet udvandet over tid. Den oprindelige vision om en innovativ vin i særligt høj kvalitet er gradvist blevet blandet med kvantitet og et faldende fokus på kvalitet. En udvikling som ikke er gået kritikernes næser forbi, hvilket vi skal se nærmere på i næste afsnit.
Kritikere: Markedsføringskonstruktion og for høje priser
Betegnelsen Supertoscaner er en markedsføringskonstruktion, der aldrig er blevet officielt anerkendt. Og heller aldrig bliver det. Prøv bare at overveje selve navnet Supertoscaner, som er direkte oversat fra det engelske ord Super-Tuscan. Hvis vinen var blevet officielt anerkendt, ville den jo hedde noget ala Toscana Superiore, ikke sandt? Begrebet er opfundet for at give forbrugerne en illusion om eksklusivitet for at retfærdiggøre høje priser. Og det på trods af at de ikke nødvendigvis adskiller sig i kvalitet fra andre toscanske vine. Sådan lyder mange kritiske røster fra vinentusiaster verden over.
Endvidere argumenteres der for, at den høje pris medfører, at vinene købes som statussymboler. Det er der i og for sig ikke noget galt med. Bare se på denne top 10-liste over de dyreste vine, som i den grad handles som statussymboler. Men for kritikere af begrebet Supertoscanere bør en rødvin ikke kaldes noget bestemt bare for at kunne hæve prisen. Det er sådan et markedsføringsstunt, der dækker over en kommerciel vin uden sjæl.
Udefineret stil og bare endnu en blanding af de franske klassikere
En anden væsentlig pointe for kritikerne er, at når selve stilen af Supertoscanere varierer så meget, hvordan kan det så overhovedet give mening at presse SÅ forskellige vine ind under én samlet betegnelse? Nej, så hellere købe sin vin af en vinmager, der over tid har forfinet en bestemt stil. En vin med hjerte og sin egen historie. En vin med gennemsigtighed om man vil.
Slutteligt kan man også stille sig selv spørgsmålet, om verden overhovedet har brug for endnu en blanding med Cabernet Sauvignon og Merlot? Det er i forvejen nogle af de mest udbredte druesorter på verdensplan. Udover Frankrig produceres der fremragende vine på druerne i blandt andet USA, Australien og Chile. Hvorfor så ikke i stedet støtte de mange italienske vinbønder, som fokuserer på mindre kendte, lokale druesorter, som Toscana er så rig på? I Toscana IGT-klassifikationen er der 25 tilladte blå druer, hvoraf de 17 er lokale sorter. Hvorfor ikke støtte dem og diversiteten i rødvin frem for the usual suspects?
Er begrebet Supertoscanere stadig relevant?
Ja, begrebet er stadig relevant. I den forstand at der fortsat er efterspørgsel på vinen. Ellers ville den ikke figurere hos forhandlerne og på spisestederne. Det berettiger i sig selv Supertoscanernes tilstedeværelse. Men spørgsmålet om begrebets formål og vinens påståede kvalitet kan der sættes spørgsmålstegn ved. På den ene side vil begrebet ‘Supertoscaner’ for altid stå som et minde om en revolutionerende tid i toscansk vinhistorie, der skabte vine, som fik folk til at se stjerner og forvandlede en krise til succes. På den anden side står forbitrelsen over en stil, der startede som et oprør, men i dag har fået karakter af en udvandet rødvin, som er blevet offer for masseproduktion og forringet kvalitet. Om supertoscanerne fortsat lever om, skal vi sige 20 år, må tiden vise.
Ofte stillede spørgsmål om Supertoscanere
Relaterede artikler
Populære artikler
Del dette: