Guide til vegansk vin

Hvad er vegansk vin?
🕑 6 minutter

En sundere livsstil og et øget hensyn til miljøet og dyrevelfærd er på radaren hos en stor del af befolkningen i disse år. For vinentusiaster betyder det også en øget opmærksomhed på vegansk vin som et alternativ til traditionelt fremstillet vin. I denne artikel har vi samlet svar på ofte stillede spørgsmål om vegansk vin i søgninger online, og vi afdækker nogle af de mest almindelige misforståelser om vegansk vin. Men lad os først lige starte med forskellen på vegansk vin og almindelig vin. 

Hvad er vegansk vin? 

Vegansk vin er fremstillet uden brug af animalske produkter. Mens animalske produkter indgår i visse dele af fremstillingen af almindelig vin. Det er forskellen mellem vegansk vin og vin, som den traditionelt bliver lavet. 

Jamen vin er da bare druer, der er pressede og gærede, så al vin må vel være vegansk så?, kan man spørge sig selv. Svaret på spørgsmålet er nej. Al vin er ikke vegansk. Traditionelt benyttes der nemlig animalske produkter i vinfremstillingsprocessen, som gør vin ikke-vegansk. De animalske produkter indgår især i klaringsprocessen, hvor man fjerner det grumsede i vinen for at gøre den så indbydende som muligt for os, der skal drikke den. En grumset vin er helt ufarlig at drikke, men forbrugerne foretrækker en klar vin i glasset, hvorfor mange producenter bruger klaringsmidler til at udtrække de molekyler, blandt andre fenoler og tartrater, som giver vinen et grumset udseende. 

Hvordan fremstilles vegansk vin?

I takt med den stigende efterspørgsel på vegansk vin undgår flere og flere producenter at bruge animalske produkter til klaringen. Historisk omfatter de animalske produkter æggehvider til klaring af rødvin eller mælkeprotein til klaring af hvidvin, men i vegansk vinproduktion går man uden om disse metoder. Det betyder, at vinproducenten enten helt undlader klaringsprocessen og i stedet lader vinen udvikle sig naturligt, eller også anvendes lerbaserede metoder til klaring. Det ses eksempelvis med visse orangevine, som fremstilles ufiltreret og uden brug af klaringsmidler, hvilket gør dem til en oplagt mulighed for veganere. Foruden klaringsprocessen anvendes der også animalske produkter i andre dele af vinfremstillingen. Nogle producenter bruger bivoks til at forsegle flaskerne, og visse producenter benytter sig af agglomereret kork med mælkebaseret lim til propperne. 

Hvordan kan man se, om en vin er vegansk?

Hvis du leder efter en vin, som er produceret uden klaringsmiddel, kan du se efter på etiketten, om den er angivet som Unfined eller Unfiltered, Hvis dette er angivet, kan du gå ud fra, at den er produceret uden klaringsmiddel og dermed er vegansk produceret. Det er dog ikke alle producenter, der noterer det på flaskens etiket, så hvis du er i tvivl, bør du tjekke producentens egen hjemmeside.

Check også vinen for et Certified Vegan-mærke. Har vinen et sådan mærkat, betyder det, at den lever op til visse krav og standarder fra organisationen, der står bag mærket. Og så er det selvfølgelig altid en god idé selv at tjekke etiketten for at se de ingredienser, vinen indeholder. De mest almindelige animalske produkter i vin er kasein (mælkeprotein), æggehvider og isinglas (fiskeblæreekstrakt), så hvis du spotter nogen af disse ingredienser på en vinetiket, kan du være sikker på, at vinen ikke er vegansk.

Hvorfor købe vegansk vin?

De 5 mest almindelige årsager til at vælge vegansk vin er:

 

    1. Vegansk vin som bevidst miljøvalg

Vegansk vin handler primært om at undgå animalske produkter i produktionen. Mange vælger vegansk vin som en del af en mere bevidst livsstil, men det betyder ikke nødvendigvis, at vinen er økologisk eller har et lavere klimaaftryk. Hvis du er nysgerrig på producenter, som tager hensyn til naturen, er New Zealand et af de mest bæredygtige vinlande.

 

    1. Vegansk vin som etisk tilvalg 

Valget af vegansk vin betyder, at der ikke anvendes animalske produkter i klaringsprocessen. For mange passer dette valg ind i en livsstil med fokus på etik og bevidst forbrug, uden at det nødvendigvis siger noget om vinens øvrige bæredygtighed.

3. Vegansk vin er fri for animalske reststoffer

Da der ikke anvendes animalske produkter i produktionen, undgår du rester af eksempelvis æggehvider, mælkeprotein eller fiskeblære, som ellers kan indgå i klaringsprocessen.

 

    1. Vegansk vin er blevet mere tilgængeligt

I de senere år er det ganske simpelt blevet nemmere at købe vegansk vin. Produktionen er steget i takt med efterspørgslen, og både landets vinbarer, restauranter og supermarkeder har vegansk vin på menuen. I modsætning hertil er verdens samlede vinproduktion faldet væsentligt de senere år.

 

    1. Vegansk vin passer ind i flere folks livsstil

At købe vegansk vin passer også ind i et større billede for mange mennesker i en tid med øget fokus på at sætte mindst muligt aftryk på klimaet og naturen. Og hvor sundhed og vegansk livsstil er blevet den nye hverdag for mange. For forbrugere, der går op i sundhed og renere drikkevand, er alkoholfri vin også blevet et populært alternativ. Der drikkes således mere vegansk vin end tidligere, mens det overordnede billede er, at der indtages mindre vin på verdensplan. 

Ofte stillede spørgsmål

Er vegansk vin dyrere end almindelig vin?

Det er en misforståelse, at vegansk vin generelt er dyrere end almindelig vin. Vegansk vin er som udgangspunkt er ikke dyrere at fremstille, og den bør ligge i samme prisleje som traditionelt fremstillet vin. Nogle organiske vine, som også er veganske, kan dog ligge højere i pris. 

Er vegansk vin sundere end almindelig vin?

Vegansk vin er ikke nødvendigvis sundere end almindelig vin. Forskellen ligger i produktionsmetoden og ikke i vinens sundhedsmæssige egenskaber. Alkohol påvirker kroppen på samme måde uanset. For personer med allergi over for f.eks. mælk eller æg kan vegansk vin dog være et relevant valg, da der ikke anvendes animalske produkter i produktionen.    

Smager vegansk vin dårligere end almindelig vin?

Dette spørgsmål deler vandene, og det er i høj grad individuelle præferencer, der spiller ind. Objektivt set fremstilles vegansk vin på samme måde som almindelig vin blot med den forskel, at der anvendes andre metoder til klaring af vegansk vin. Uanset om klaringsmidlerne er baseret på ler eller fiskeblærer, så filtreres det fra igen, hvorfor den færdige veganske vin har samme overordnede smagsprofil som den almindelige vin. Hvis den veganske vin ikke er blevet klaret og er ufiltreret, vil den typisk have en stærkere og mere nuanceret smag end almindelig vin. 

Tager vegansk vin længere tid at lave end almindelig vin?

Da mange producenter af vegansk vin lader den udvikle sig naturligt frem for aktivt at klare vinen, kan produktionstiden være længere for en vegansk vin end en almindelig vin.  

Er det ok for en veganer at drikke vegetarisk vin?

Som veganer bør du undgå vegetarisk vin, da der kan være brugt æggehvider eller mælkeprotein i klaringsprocessen. Hvis du vil være på den sikre side, så hold dig til veganske vine (Se efter mærket på etiketten). 

FAQ om vegansk vin

Hvad er vegansk vin? +
Vegansk vin er vin, hvor der ikke anvendes animalske produkter i produktionen, typisk i klaringsprocessen. Smagen påvirkes ikke af, om vinen er vegansk eller ej.
Er al vin automatisk vegansk? +
Nej. Traditionel vin kan indeholde animalske produkter som æggehvider, mælkeprotein eller fiskeblære, der bruges til klaring.
Hvordan kan jeg se, om en vin er vegansk? +
Tjek etiketten for “Unfined” eller “Unfiltered”, eller se efter et Certified Vegan-mærke. Hvis du er i tvivl, kan producentens hjemmeside give svar.

Relaterede artikler

Vintrends 2026: De største tendenser, der former vinverdenen

Hvilke vintrends præger 2026? Få overblikket over de største tendenser –...

Hvem drikker mest vin i 2025? Globalt vinforbrug og top 20 lande

Nye tal fra OIV viser, at USA fortsat er verdens største vinmarked, mens det globale...

Vin uden alkohol: Drik uden promille

Alkoholfri vin vinder frem. Lær hvordan den laves, smager samt hvorfor, flere danskere...

Populære artikler

Guide: Den Nye og Den Gamle Verden

Få overblikket over, hvad der gemmer sig bag Den Nye Verden og Den Gamle Verden. Se hvilke...

Verdens 10 dyreste vine

Vidste du, at verdens dyreste vin er en champagne med kryptokunst inkluderet i prisen på 2,5...

Guide til vegansk vin

Bliv klogere på forskellen mellem vegansk vin og almindelig vin i dette indlæg, der...

Del dette: