Der bliver til stadighed drukket mindre vin på verdensplan. Ifølge den seneste rapport fra International Organisation of Vine and Wine (OIV) er det globale vinforbrug i 2024 faldet til det laveste niveau i flere årtier. Denne artikel dykker ned i tallene for vinforbrug i de største vinlande og ser nærmere på, hvilke befolkningsgrupper der drikker mest vin per indbygger. Derudover ses der nærmere på, hvorfor der drikkes mindre vin rundt omkring i verden.
Vinforbruget i 2024: Fortsat tilbagegang på verdensplan
I 2024 nåede det globale vinforbrug 214,2 millioner hektoliter (mhl), hvilket er et fald på 3,3 % i forhold til året før og det laveste niveau siden 1961.
Bemærk: Denne artikel bygger på OIV’s tal for 2024. Hvis du søger de nyeste tal, kan du læse vores opdaterede analyse af hvem der drikker mest vin i verden i 2025.
Denne nedgang markerer ikke blot et midlertidigt dyk, men en fortsættelse af en flerårig tendens, hvor vinens rolle i den globale drikkekultur er under forandring.
Mens forbruget tidligere blev drevet af voksende middelklasser og internationalisering af vinmarkedet, er der i dag tegn på en fortsat mætning på det traditionelle, globale marked. Mange vinlande oplever, at nye forbrugergrupper i højere grad orienterer sig mod lokale og mere moderne alternativer, samtidig med at vinens status som et “kultiveret valg” mister noget af sin appel blandt yngre generationer.
Nichevin har det godt
Det generelle fald dækker dog over store forskelle på tværs af segmenter. I den eksklusive ende af markedet er der eksempelvis stadig stor interesse for fine wine, vine fra et bestemt cuvée og de ikoniske supertoscanere, som handles som samlerobjekter og investeringer i mange lande. Disse vine rammes i mindre grad af konjunkturer og har ofte et loyalt publikum blandt erfarne vinelskere og samlere. Det samme gælder for vine med en stærk identitet og historie, som flasker med eksempelvis en tydelig appellation, unik årgang eller en bestemt cru-klassifikation.
Ligeledes er der stigende opmærksomhed på vintyper som orangevin og vegansk vin, som både har et lokalt præg og i visse tilfælde også et mindre skadeligt aftryk på miljøet. Forbrugernes øgede interesse for nichevinene viser, at markedet ikke nødvendigvis skrumper, men i højere grad fragmenteres. Forbrugsmønstret bliver i stigende grad præget af specialisering, hvor volumen falder, men værdien i visse nicher fortsætter med at stige.
Hvilke lande drikker mest vin?
Det samlede vinforbrug falder altså globalt, men hvordan fordeler det sig fra land til land? Nogle nationer fortsætter med at være store vinforbrugere i absolutte mængder, mens andre skiller sig ud ved at have et højt forbrug per indbygger. I det følgende dykker vi ned i tallene og ser nærmere på, hvem der egentlig drikker mest vin både samlet og pr. person.
For at sætte vinforbruget i perspektiv, kan det måske også være relevant at kombinere nedenstående tabeller med en oversigt over, hvilke lande der producerer mest vin.
Top 20: Lande med størst vinforbrug i alt (2024)
| Placering | Land | Vinforbrug i mio. hl | Ændring fra 2023 |
|---|---|---|---|
| 1 | USA 🇺🇸 | 33,3 | −5,8 % |
| 2 | Frankrig 🇫🇷 | 23,0 | −3,6 % |
| 3 | Italien 🇮🇹 | 22,3 | 0,0 % |
| 4 | Tyskland 🇩🇪 | 17,8 | −3,0 % |
| 5 | Storbritannien 🇬🇧 | 12,6 | −1,0 % |
| 6 | Spanien 🇪🇸 | 9,9 | −1,0 % |
| 7 | Rusland 🇷🇺 | 8,1 | +2,4 % |
| 8 | Argentina 🇦🇷 | 7,7 | −8,3 % |
| 9 | Portugal 🇵🇹 | 5,6 | −3,4 % |
| 10 | Kina 🇨🇳 | 5,5 | −19,3 % |
| 11 | Australien 🇦🇺 | 5,3 | −6,0 % |
| 12 | Canada 🇨🇦 | 4,6 | −6,4 % |
| 13 | Sydafrika 🇿🇦 | 4,3 | −3,0 % |
| 14 | Holland 🇳🇱 | 3,2 | −8,0 % |
| 15 | Brasilien 🇧🇷 | 3,1 | −10,0 % |
| 16 | Japan 🇯🇵 | 3,1 | −4,0 % |
| 17 | Rumænien 🇷🇴 | 3,0 | −11,0 % |
| 18 | Schweiz 🇨🇭 | 2,2 | −5,0 % |
| 19 | Østrig 🇦🇹 | 2,2 | −4,0 % |
| 20 | Ungarn 🇭🇺 | 2,0 | −3,0 % |
USA og Europa drikker mest vin
I 2024 ligger USA klart i front som det land i verden, hvor der drikkes mest vin. Det trods et markant fald på næsten 6 % i forhold til 2023. Herefter følger store europæiske vinlande i form af Frankrig, Italien og Tyskland, hvor især Italien holder sit forbrug stabilt fra 2023 til 2024.
Rusland skiller sig ud med en positiv vækst på 2,4 %, hvilket kan skyldes ændringer i lokal vinproduktion og forbrugsmønstre. Kina oplever det største procentvise fald i denne top 20, hvilket kan hænge sammen med pandemirelaterede forandringer, økonomiske faktorer og skiftende forbrugsvaner.
Hvilke befolkninger drikker mest vin?
Mens nogle lande drikker store mængder vin samlet set, er det andre nationer, der topper, når man måler vinforbruget per voksen indbygger. Tabellen viser en oversigt over vinforbruget per indbygger, som er fyldt 15 år, i større lande.
Top 20: Vinforbrug per indbygger i liter (2024)
| Placering | Land | Liter per indbygger (15+) | Ændring fra 2023 |
|---|---|---|---|
| 1 | Portugal 🇵🇹 | 61,1 | −3,4 % |
| 2 | Italien 🇮🇹 | 42,7 | 0,0 % |
| 3 | Frankrig 🇫🇷 | 41,5 | −3,6 % |
| 4 | Schweiz 🇨🇭 | 29,7 | −5,0 % |
| 5 | Østrig 🇦🇹 | 28,6 | −4,0 % |
| 6 | Australien 🇦🇺 | 24,5 | −6,0 % |
| 7 | Tyskland 🇩🇪 | 24,5 | −3,0 % |
| 8 | Ungarn 🇭🇺 | 24,4 | −3,0 % |
| 9 | Spanien 🇪🇸 | 23,8 | −1,0 % |
| 10 | Storbritannien 🇬🇧 | 22,3 | −1,0 % |
| 11 | Argentina 🇦🇷 | 21,6 | −8,3 % |
| 12 | Holland 🇳🇱 | 20,7 | −8,0 % |
| 13 | Rumænien 🇷🇴 | 18,7 | −11,0 % |
| 14 | Canada 🇨🇦 | 13,7 | −6,4 % |
| 15 | USA 🇺🇸 | 11,8 | −5,8 % |
| 16 | Sydafrika 🇿🇦 | 9,2 | −3,0 % |
| 17 | Rusland 🇷🇺 | 6,8 | +2,4 % |
| 18 | Japan 🇯🇵 | 2,8 | −4,0 % |
| 19 | Brasilien 🇧🇷 | 1,9 | −10,0 % |
| 20 | Kina 🇨🇳 | 0,5 | −19,3 % |
Sydeuropæiske lande drikker mest vin pr. indbygger
Portugal ligger suverænt i spidsen for indtaget af vin med hele 61,1 liter per indbygger over 15 år. Andre traditionelle vinlande i Europa som Italien, Frankrig, Schweiz og Østrig placerer sig også højt på listen og viser, at vin fortsat er en integreret del af kultur og dagligdag i disse områder. USA, selv som verdens største forbruger af vin i totale mængder, ligger kun på 15.-pladsen, hvilket afspejler den store befolkning og dermed lavere forbrug per indbygger. Kina og Brasilien, store befolkninger men lavt vinforbrug per indbygger, illustrerer potentialet for fremtidig vækst, men også kulturelle forskelle i drikkemønstre.
Årsager til faldet i globalt vinforbrug
Selvom nogle lande fortsat drikker store mængder vin, viser den samlede globale tendens et faldende forbrug. Denne udvikling skyldes ikke én enkelt faktor, men en række dybereliggende forandringer i samfund, økonomi og forbrugsvaner. Nedenfor gennemgås de vigtigste årsager til, at verdens vinforbrug er i tilbagegang.
Fokus på livsstil og sundhed får os til at drikke mindre
Moderne forbrugere bliver stadig mere opmærksomme på sundhed og velvære, hvilket påvirker deres alkoholvaner. Flere vælger at begrænse eller helt undgå alkohol som led i en sundere livsstil. Dette gælder især yngre generationer, som ofte foretrækker alternativer med lavere alkoholindhold som fx. alkoholfri vin. Desuden er der en stigende tendens til at kombinere socialt samvær med fokus på fysisk aktivitet og mental balance, hvilket kan reducere efterspørgslen efter vin og andre alkoholiske drikke.
Demografisk skifte
I mange vinlande er befolkningen i stigende grad ældre, og yngre generationer viser mindre interesse for alkoholholdige drikke generelt. Aldringen af befolkningen betyder også, at flere skærer ned på forbruget af alkohol, enten af helbredsmæssige årsager eller på grund af medicin. Samtidig har urbanisering og ændrede sociale strukturer ændret forbrugsmønstre, hvor vin ikke længere nødvendigvis er det foretrukne valg ved sociale begivenheder.
Økonomisk usikkerhed
Den globale økonomi har været præget af stigende inflation, højere leveomkostninger og økonomisk usikkerhed i mange regioner. Dette betyder, at forbrugerne i højere grad prioriterer nødvendigheder og sparer på luksusvarer som vin. Særligt i lande, hvor vin ikke er en del af den faste kultur, kan usikre tider hurtigt føre til markante fald i forbruget.
Øget konkurrence fra alkoholfri alternativer
Markedet for alkoholfri og lavalkoholiske drikkevarer vokser hurtigt. Forbrugere, som tidligere ville vælge vin, kan i dag vælge alkoholfri vin, cider, øl eller andre drikkevarer med lavere alkoholindhold. Denne udvikling drives af både sundhedsbevidsthed og nye trends inden for livsstil og social adfærd. Denne konkurrence trækker forbrugere væk fra traditionelt vinforbrug, især i markeder med yngre og sundhedsorienterede segmenter.
Skattepolitik og reguleringer
I flere lande har regeringer øget skatter og afgifter på alkohol som led i sundhedspolitik og for at reducere alkoholrelaterede problemer. Højere priser gør vin dyrere og mindre tilgængeligt, især for yngre forbrugere og lavindkomstgrupper. Desuden kan strengere regler for salg, reklame og alkoholforbrug begrænse forbrugsmulighederne, hvilket samlet bidrager til et faldende marked.
Ofte stillede spørgsmål
Relaterede artikler
Populære artikler
Del dette: