Medgivet, Østrig er måske ikke det første land, man forbinder med vin, men det er en af Europas skjulte perler. Landet forener stolte traditioner, højt bundniveau og en evne til at lave vine på lokale druesorter, som passer bemærkelsesværdigt godt til mad. Derfor finder man også østrigsk vin på vinkortene hos gourmetrestauranter som Noma, Geranium og Kiin Kiin. Et tydeligt kvalitetsstempel af landets vinproduktion som efter en gigantisk krise i 1980’erne i dag byder på en række spændende vine af tårnhøj kvalitet.
Hvad kendetegner Østrig som vinland?
Østrig er kendetegnet ved et højt kvalitetsniveau og et skarpt fokus på lokale druesorter som Grüner Veltliner, Blaufränkisch og Zweigelt. Produktionen er relativt lille, hvilket i 2024 blot rakte til en 17. plads på listen over lande, der på verdensplan producerer mest vin . Hertil kommer, at eksporten af landets vin ikke er synderligt stor, fordi indbyggerne selv drikker den overvejende del af produktionen. Blandt de steder, hvor det sker, finder du én af de søjler, der er allermest kendetegnende for Østrigs vinkultur, nemlig deres Heuriger; de hyggelige, lokale vinstuer, hvor vinproducenter serverer deres egne vine for gæsterne.
Heuriger: Unikke kroer med servering af vin og mad fra lokalområdet
Er du på et ophold i Østrig, må du ikke snyde dig selv for at aflægge én af de lokale kroer, de såkaldte Heurigen, et besøg. Her kan du virkelig opleve østrigsk vinkultur, når den lokale Winemaker serverer sin vin for dig. De små kroer emmer af hygge og gæstfrihed, og det er vinen, der er i fokus. Ordet Heuriger er en forkortelse af Heuriger Wein, som betyder dette års vin. Tidligere serverede man udelukkende ung vin, men i dag kan du afhængig af kroens placering og stil også finde et bredere udvalg af vine, ligesom der også kan købes mad. De oprindelige Heurigen ligger på selve vingårdene, og mange af dem byder foruden mad og drikke på levende musik og sang i en ganske livlig atmosfære.
Traditionel Heuriger i Wien, hvor vinbønder serverer deres egne vine og enkle madretter.
Glykol-skandalen i 1985: Da østrigerne blandede kølervæske i vinen
Man skal ikke grave ret dybt i den østrigske vinhistorie for at finde landets største vinskandale. Den fandt sted i 1985, hvor nogle få vinbønder “berigede” deres vin med stoffet diethylenglykol, som blandt andet indgår i kølervæske. Formålet var at tilføre sødme og fylde for at få vinen til at minde om ‘late harvest’ vin.
En stor del af vinen blev eksporteret til Vesttyskland, hvor den blev tappet på flaske. I den proces blandede nogle af de tyske importører vinen fra Østrig med lokal bulkvin. Dette blev begyndelsen til enden på de østrigske vinbønders skandaløse svindelnummer. Den opblandede vin blev nemlig taget i en tysk kvalitetskontrol, og vinene blev øjeblikkeligt fjernet fra hylderne igen.
I kølvandet på Glykol-skandalen faldt Østrigs vineksport med helt op mod 95% (Kilde:Albert Stoeckl: “Austrian wine: developments after the wine scandal of 1985 and its current situation”, præsentation ved 3rd International Wine Business Research Conference, Montpellier, juli 2006.), da tilliden fra den internationale vinindustri forståeligt nok forsvandt som dug fra solen. For at genopbygge tilliden indførte man strenge vinlove, og landets vinbønder omlagde produktionen fra at være centreret omkring sød vin til at fokusere på især tør hvidvin. Siden er fulgt friske og elegante rødvine, hvilket har bidraget til, at vin fra Østrig de seneste årtier har haft en klar pil opad. Derfor finder man også østrigsk vin blandt de vintrends, som man i 2026 bør holde ekstra øje med. Længere nede på siden kan du både læse nærmere om landets vinlov og bedste vine, men lad os først placere Østrig i en klimatisk og geografisk kontekst.
Klima og geografi
Østrig ligger placeret i det centrale Europa omgivet af andre store vinlande som Italien mod sydvest, Tyskland mod nordvest samt Ungarn og Slovenien mod henholdsvis øst og syd. Mod nord og vest domineres klimaet af kolde vinde fra Atlanterhavet og højden fra Alperne, mens de sydøstlige egne har et varmere klima med flere solskinstimer og påvirkningen fra Middelhavet.
Langt de fleste vinmarker i Østrig er beliggende i landets østlige del. Her finder du blandt andre vinregionerne Niederösterreich og Burgenland, som nyder den højeste status i den internationale vinindustri. Vinstokkene her lever i et kontinentalklima med kolde vintre og varme somre, hvilket generelt giver tør, syreholdig hvidvin og elegant, frugtig rødvin. Alkoholprocenten i østrigsk vin er typisk til den lave side og stilen er let og aromatisk.
I de bjergrige landskaber mod vest produceres der kun vin i begrænsede mængder. Den del af Østrig er i langt højere grad præget af skiturismen.
Hvilke vine er Østrig særligt kendt for?
Østrig forbindes stadig først og fremmest med sine hvide vine, især Grüner Veltliner og Riesling, men landets rødvine er i stigende grad på vej frem. Ikke mindst i high end-segmentet som nævnt i indledningen. Her har Blaufränkisch i særdeleshed sat Østrig på landkortet som eksponent for elegant og lagringsværdig rødvin, mens også Zweigelt og St. Laurent bidrager til bredden.
Grüner Veltliner er Østrigs nationaldrue
Omtrent en tredjedel af de østrigske vinmarker er plantet med Grüner Veltliner. Selvom vi i Danmark mestendels forbinder vinen med en aroma af hvid peber og en forfriskende syre, spænder Grüner Veltliner over et bredt spektrum af stilarter. Såvel stil som kvalitet er altså afhængig af den enkelte vinmager og arbejdet i marken og kælderen.
Selve druen trives bedst i et køligt klima, hvor drueklaserne får både tilstrækkeligt sollys og luft. Derfor ser man tit vinbønderne tynde ud i klaserne for at undgå for højt et høstudbytte, hvilket kan resultere i en tynd, sjasket vin. Men når vinmageren rammer det rigtige udbytte, leverer Grüner Veltliner-druen en skøn hvidvin karakteriseret af krydderier, urter og en tydelig mineralitet.
Hvidvin med lagringspotentiale
Blandt de bedste udgaver af østrigsk Grüner Veltliner finder du faktisk hvidvin med et stort lagringspotentiale. Se efter mærket Reserve eller Smaragd (udelukkende fra Wachau-området) på flaskens etiket. Vinene her er kendetegnet ved at være kraftige i stilen og med en alkoholprocent på mindst 13% for Reserve og 12,5% for Smaragd. Alle vine i disse kategorier er ikke nødvendigvis lagret på fad, men de, der er, kan udvikle en fylde og kompleksitet, der minder om stor, hvid Bourgogne, men stadig med Grüner Veltliners særlige friskhed og krydrede pebernote.
De ikke-lagrede udgaver er primært karakteriseret ved at være lette og syreholdige i stilen med en aromaprofil domineret af krydderier, lime og fersken. Vinene er sprøde, elegante og generelt meget madvenlige. De er først og fremmest lavet til at blive drukket som ung vin, hvor deres livlige friskhed og krydrede karakter står klarest.
Riesling fra Østrig: Minder om den tyske version, men så alligevel ikke
Riesling har været at finde på de østrigske vinmarker i flere århundreder. Selvom druen oprindeligt er fra Tyskland, er den en så integreret del af østrigsk vinkultur, at man kan kalde landet for Rieslings ‘home away from home’. Af en Riesling fra Østrig, især fra Niederösterreich, kan du forvente en tør, sprød hvidvin med masser af forfriskende syre. De primære aromaer indeholder stenfrugter som abrikos, citrus og lime, og vinen har også en vis mineralitet. Hvor den ved første øjekast kan forveksles med en tysk Riesling, adskiller den østrigske stil sig ved et tydeligt præg af urter og en lidt slankere profil. I øvrigt skal du ikke være bange for at gemme den, da den sagtens kan udvikle sig i løbet af lagringen.
Blaufränkisch er Østrigs bedste rødvin
Den mest prestigefyldte rødvin i Østrig dyrkes på den lokale drue, Blaufränkisch. Vi har med en sent modnende drue at gøre, som i de bedste årgange står bag vin, som har brug for tid til at åbne sig. Når den får det, kan du se frem til fremragende rødvin med internationalt format. Stilen er mellemfyldig med en passende mængde tanniner, god dybde samt en næse af mørke bær. Nyder du Blaufränkisch som ung vin, kan du opleve noter af jord og krydderier, mens den blødgøres væsentligt i takt med lagringstiden.
Zweigelt: I fodsporene på St. Laurent og Blaufränkisch
Zweigelt er en krydsning mellem St. Laurent og Blaufränkisch og er den mest plantede blå druesort i landet. Druen står bag både glimrende rød- og rosévin, hvor det især er den frugtdrevne, krydrede rødvin, vi kender den for i Danmark. Forvent røde bær som kirsebær og hindbær kombineret med blandt andet peber og tørrede urter. Vinen er relativt fattig på tanniner og bør drikkes ung. Den er derfor også lettere at drikke ung end for eksempel en Blaufränkisch, og den går således super godt en sommereftermiddag på terrassen i let afkølet tilstand.
St. Laurent: Østrigs Pinot Noir
Blandt de blå druer spiller St. Laurent, eller Sankt Laurent som den retteligt kaldes i Østrig, en særlig rolle, da den ofte fremhæves som en af landets mest elegante rødvinsdruer. Den er opkaldt efter helgenen Sankt Laurentius, og den dyrkes især i Niederösterreich og Burgenland omkring Neusiedler See. Med varme somre, kolde vintre og kalkrig jordbund profiterer St. Laurent ideelle dyrkningsforhold, der giver vine med frisk syre, mineralitet og en karakteristisk balance.
St. Laurent har længe været sammenlignet med Pinot Noir, og man troede tidligere, at de to druer var i familie. Selvom dette siden er afkræftet, minder stilen ofte om Pinot, blot i en mørkere og mere kraftfuld version. Vinene er fløjlsbløde med en aroma af kirsebær, modne røde frugter og diskrete krydderier. Hvor Pinot Noir kan være sart og delikat, giver St. Laurent et mere fyldigt udtryk med en dybere farve og mere markante tanniner. Ved lave udbytter kan druen levere vine af høj kvalitet og stor elegance, mens høje udbytter giver et mere anonymt resultat.
Hvilke druer dyrkes i Østrig?
Selvom man de seneste år har markeret sig med flere anerkendte rødvine, er Østrig fortsat først og fremmest et hvidvinsland. Fordelingen af druer på landets vinmarker er ca. to tredjedele hvid og en tredjedel rød. Det afspejler både landets kølige klima, som især fremmer druer som Grüner Veltliner og Riesling, og de historiske traditioner i de nordlige og østlige regioner. Rødvinene har dog fået stigende betydning, især i Burgenland, hvor druer som Blaufränkisch og Zweigelt trives i et varmere mikroklima.
Oversigt over druer i Østrig
Herunder følger en liste af druer i Østrig prioriteret efter deres betydning for landets vinproduktion:
Rødvinsdruer
Zweigelt (krydsning af St. Laurent og Blaufränkisch)
Østrigs vinproduktion er officielt opdelt i 4 regioner; Niederösterreich, Burgenland, Steiermark og Wien. Tilsammen rummer de 4 regioner 16 distrikter med hver deres karakter og specialiteter. Fra de solrige vinmarker omkring Neusiedler See til de stejle terrasser langs Donau og de kuperede skråninger i Steiermark, byder Østrig på et rimelig småt, men varieret vinlandskab. Nedenfor følger et hurtigt overblik over Østrigs 4 hovedregioner.
Niederösterreich
De stejle terrasser langs Donau er et oplagt rejsemål, hvis du som vinentusiast rejser i Østrig. Niederösterreich rummer vinområder som Wachau, Kamptal og Kremstal, hvor førstnævnte endda figurerer på UNESCO’s verdensarvsliste. De naturskønne omgivelser danner perfekte forhold for nogle af Østrigs mest ikoniske hvidvine; Mere end 90% af landets Grüner Veltliner kommer herfra, men også Riesling trives i området, der bidrager til udviklingen af en enestående mineralsk elegance.
Wachaus vinmarker optræder på UNESCOs verdensarvsliste.
Burgenland
Omkring Neusiedler See mødes varme somre og et fugtigt mikroklima, som tilsammen skaber gunstige forhold for både rødvine og søde vine. Blaufränkisch, Zweigelt og St. Laurent trives her og giver kraftfulde, men elegante rødvine.
Foruden søde vine som Beerenauslese og Trockenbeerenauslese produceres der nogle af landets bedste eksempler på isvin, hvor druerne høstes frosne og presses for at opnå en koncentreret og aromatisk vin. Kombinationen af områdets fugt fra Neusiedler See og vinterens frost gør, at Burgenland kan levere søde vine af meget høj kvalitet, som også internationale vineksperter har på radaren.
Steiermark
Steiermark ligger i det sydøstlige Østrig, tæt på grænsen til Slovenien, og er kendetegnet ved kuperede vinmarker på skråninger med mineralrig skifer- og kalkjord. Her produceres sprøde og aromatiske hvidvine på Sauvignon Blanc, Gelber Muskateller og Welschriesling, præget af områdets kølige klima og store temperaturforskelle, som bevarer friskheden og syren i druerne. Vinene udmærker sig ved klarhed, mineralitet og renhed, der afspejler Steiermarks særlige terroir.
Wien
I Wien kan man opleve vin tæt på bylivet, da vinmarkerne nærmest vokser ind i byen. Området er især kendt for stilen Gemischter Satz, hvor flere druesorter vinificeres sammen, hvilket giver komplekse og livlige vine. Byen vrimler med hyggelige Heuriger, hvor man kan smage lokale vine direkte fra vinproducenten ofte akkompagneret med enkle serveringer af lokale specialiteter. Udsigten over Donau og byens tage fra vinmarkerne giver samtidig et godt overblik over byen, hvilket gør Wien til et sjældent eksempel på, at en hovedstad kombinerer kultur, historie og vin på så nært hold.
Lovgivning og klassifikation af østrigsk vin
Østrig har en af Europas strengeste vinlovgivninger, der blev indført efter den tidligere omtalte Glykol-skandale i 1985. Lovgivningen har blandt andet medført stram kontrol, hvorfor østrigske vine i dag generelt har ry for både høj kvalitet og stor gennemsigtighed.
Kvalitetsniveauer af østrigsk vin
Østrigsk vinlov deler vinene op i tre hovedkategorier:
Tafelwein: Den laveste kategori. Ofte uden angivelse af specifik region eller druesort. Svarer til bordvin som eksempelvis det franske “vin de table”
Landwein: Etiketten skal oplyse hvilken vinregion, vinen kommer fra. Ifølge EU-reglerne svarer Landwein til “vin med beskyttet geografisk angivelse”, dvs. eksempelvis “vin de pays” i Frankrig.
Qualitätswein: Vin fra godkendte vindistrikter, der skal opfylde strenge krav til mostvægt, alkoholindhold, druesorter og smagstest. Denne kategori udgør størstedelen af østrigsk vin på markedet. Inden for Qualitätswein findes yderligere underopdelinger:
Kabinett: Tør kvalitetsvin med lavt alkoholindhold og ingen tilsætning af sukker.
Prädikatswein: Vine, hvor klassifikationen afhænger af druernes modenhed og sukkerindhold ved høst. Her finder man kategorier som Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese, Eiswein og Ausbruch.
DAC-systemet
For tørre vine blev der i 2002 indført DAC-systemet inspireret af det franske AOC. Når en vin er mærket DAC, Districtus Austriae Controllatus, betyder det, at den kommer fra et specifikt distrikt og lever op til regler for druesorter, stil og smagsprofil. Eksempler er Wachau DAC, Kamptal DAC og Leithaberg DAC.
DAC er altså den geografisk baserede klassifikation af østrigsk vin. I de enkelte DAC-områder findes der to hovedkategorier af vinstile:
Klassik: Vine i en frisk og typisk regional stil. De produceres normalt uden fadlagring, og de frigives tidligere.
Reserve: Kraftigere vine med højere alkoholprocent (mindst 12,5%) og længere lagring. Ofte har vinene i denne kategori ligget på fad.
Erste Lage: 1ÖTW på etiketten
Erste Lage er Østrigs svar på Premier Cru og bruges til at udpege vinmarker, der historisk og kvalitativt regnes blandt landets bedste. Klassifikationen er udviklet af Österreichische Traditionsweingüter, en sammenslutning af producenter i Niederösterreich. I dag findes Erste Lage-marker i regioner som Kamptal, Kremstal, Traisental, Wagram, Carnuntum, Weinviertel, Thermenregion og Wien. For at en vin kan bære logoet 1ÖTW på etiketten, skal den komme fra en udvalgt vinmark og leve op til regler for udbytte, druesorter (typisk Grüner Veltliner og Riesling) og stil.
Det skal nævnes, at Wachau har sit eget klassifikationssystem (Steinfeder, Federspiel, Smaragd), som stadig er det primære i regionen. Wachau er derfor ikke officielt en del af ÖTW’s Erste Lage-system, selvom enkelte vinmarker fra området i de senere år er blevet vist ved ÖTW’s smagninger og events.
For dig som forbruger betyder det, at østrigsk vin markeret med Erste Lage er en oprindelsesgaranti for vin fra et terroir med høj kvalitet og lagringspotentiale, mens Wachau i stedet signalerer kvalitet gennem sit eget, separate regelsæt.
Din annonce her?
Er du forhandler af vin, kan du annoncere på Vinxpert.dk. Kontakt os for nærmere info.
Østrig FAQ
Østrigs nationaldrue er Grüner Veltliner. Druen er en krydsning mellem Traminer og St. Georgen.
Druen menes at stamme tilbage fra romertiden, men selve navnet Grüner Veltliner forekommer først i midten af det 19. århundrede, idet den tidligere var kendt som Grüner Muskateller.
En Heuriger er en traditionel østrigsk vinstue, hvor man kan smage vinbøndernes egen vin sammen med enkle madretter.
Østrig er et godt eksempel på et undervurderet vinland. Der har været en tendens til, at Østrig har stået i skyggen af nabolandet Tyskland samt Frankrig, men østrigsk vin er en skjult perle med Grüner Veltliner i spidsen.
Vidste du, at verdens dyreste vin er en champagne med kryptokunst inkluderet i prisen på 2,5 millioner dollars? Se top 10 listen over verdens dyreste vine solgt på auktion samt 3 yderligere gigantiske salg til private investorer. Og ja, Chateau Petrus er selvfølgelig med på listen.
Lær alt, hvad du skal vide om orangevin i Vinxperts komplette guide. Få et overblik over, hvad orangevin er, hvordan den smager og hvor den produceres. Og læs hvad du skal spise til den indbydende vin med den flotte farve.
Få overblikket over, hvad der gemmer sig bag Den Nye Verden og Den Gamle Verden. Se hvilke lande der hører til i hvilken kategori og lær om forskellene.
Portugal drikker mest vin per indbygger, mens USA fører i samlet volumen. Klassiske vinlande dominerer, men globalt forbrug falder markant ifølge OIV’s 2024-data.
Administrer samtykke til cookies
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Samtykke til disse teknologier vil give os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke id'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.
Funktionel
Always active
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller med det ene formål at udføre transmissionen af en kommunikation over et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.Den tekniske opbevaring eller adgang, der udelukkende bruges til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart, kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Markedsføring
Den tekniske lagring eller adgang er påkrævet for at oprette brugerprofiler til at sende annoncering eller for at spore brugeren på en hjemmeside eller på tværs af flere hjemmesider til lignende markedsføringsformål.
