Alsace

Alsace er et vinområde i det nordøstlige Frankrig lige på grænsen til Tyskland. Området er især kendt for hvidvin på druer som Riesling, Gewürztraminer, Muscat, Pinot Gris.

Hvilken vin er Alsace kendt for?

Alsace er allermest berømt for tør Riesling. Stilen er frisk og smækfyldt med komplekse smagsnuancer. Og så præsenterer de sig flot i de let genkendelige, høje, slanke flute d’Alsace flasker.

Hvad er så specielt ved vin fra Alsace?

Vin fra Alsace er først og fremmest vidunderligt aromatisk. Grænselandet mellem Frankrig og Tyskland er den perfekte smeltedigel mellem fremstillingsmetode, klima og terroir. I stedet for at tilføre vinen smag gennem fadlagring på egetræsfad formår producenterne at frembringe smagsrigdom gennem en kombination af modne druer og alkoholprocent.

Hvad er de vigtigste druer i Alsace?

Vinbønderne i Alsace er leveringsdygtige i flere forskellige vintyper og stilarter. De vigtigste er De 4 ædle druer i Alsace:

Ovenstående 4 er de godkendte sorter Alsace Grand Cru AOC. Derudover er følgende 3 druer også fremtrædende i regionen:

Alsace er kendt for sine smukke bindingsværkshuse og for fremragende Riesling, som forener fransk og tysk kultur.
Alsace er kendt for sine smukke bindingsværkshuse og for fremragende Riesling, som forener fransk og tysk kultur.

Vinruten i Alsace

Vinruten i Alsace er 170 km lang. Den bugter sig gennem det maleriske landskab ved foden af Vogeserne gennem de farverige alsaciske byer og smukke middelalderslotte. Alsace-vinruten går officielt fra Marlenheim i nord til Thann i syd, men mange vælger at rejse mellem de større byer fra Strasbourg til Mulhouse. 

I 1953 blev den officielt lanceret som turistrute, og hvert år nyder de besøgende de mere end 100 landsbyer og 720 vinproducenter langs en af verdens mest populære vinruter i Frankrig.

De vigtigste byer på vinruten i Alsace er:

  • Colmar
  • Eguisheim
  • Kaysersberg
  • Mittelbergheim
  • Mulhouse 
  • Obernai
  • Ribeauvillé
  • Riquewihr
  • Strasbourg 

Ofte stillede spørgsmål

De karakteristiske høje, tynde flasker fra Alsace kaldes “flutes”. Denne type flaske blev opfundet af økonomiske årsager, fordi flaskerne var nemmere at pakke i kasser og transportere på pramme på sejlruterne langs Rhinen.

Gewürztraminer er en vidunderlig hvidvin til mange forskellige madretter. Især indisk og thai med krydderier som spidskommen, karry, kanel, koriander og gurkemeje passer perfekt til Gewürztraminer. Desuden er den fremragende til stærke, aromatiske oste som roquefort eller munster. Er du til det tyske køkken med schnitzel, røget kød eller pølse, går du absolut heller ikke galt i byen med Gewürztraminer.

Sylvaner er en frisk og let hvidvin, som i de bedste udgaver rammer den perfekte balance mellem frugt og syre. Smagsprofilen indeholder fersken, mango og papaya med krydrede, urteagtige noter.


Relaterede ord

Hvidvin

Hvidvin er en af vinens store hovedtyper og findes i et væld af forskellige stilarter…

Eftersmag

Eftersmag er et centralt begreb inden for

Blanding

Blandingsvine, også kaldet blends eller blandinger, er meget udbredte i vinens univers. En blanding kan…


 Relaterede artikler


Del denne side: