Appellation

En appellation er et geografisk afgrænset område, hvor der gælder særlige regler for vinproduktion. Formålet med en appellation er at sikre vinens kvalitet og oprindelse ved at stille krav til f.eks. druesorter, dyrkningsmetoder og alkoholindhold. Appellationen fungerer som en slags garanti over for forbrugeren og som et kvalitetsstempel for producenten.

Hvad er en appellation?

Ordet appellation kommer af det franske appeler, der betyder “at kalde” eller “at navngive”. I vinens verden betegner det en beskyttet betegnelse, der kun må bruges af vine, der er produceret inden for et bestemt område og efter særlige regler.

En appellation defineres og kontrolleres typisk af myndigheder eller brancheorganisationer i det pågældende vinland. Reglerne kan omfatte:

  • Hvilke druesorter der må bruges
  • Hvor højt udbytte der må være pr. hektar
  • Mindste alkoholprocent
  • Høsttidspunkt
  • Krav til lagring og vinificering

Hvis en vinproducent ikke overholder reglerne, må vinen ikke markedsføres under appellationens navn.

Appellation som kvalitetsindikator

En appellation fungerer som en form for kvalitetskontrol og identitetsskabende mærkning. Når en vin bærer navnet på en anerkendt appellation, giver det forbrugeren information om vinens stil, oprindelse og forventede kvalitet.

Dog er en appellation ikke nødvendigvis en garanti for, at vinen falder i alles smag, og ej heller at den er bedre end vine uden appellation. Mange dygtige producenter vælger bevidst at arbejde uden for appellationssystemet, f.eks. for at eksperimentere med utraditionelle druer eller fremstillingsteknikker. Det gælder blandt andet i kategorier som Vin de France (tidligere Vin de Table) og Supertoscanere i Italien. 

De mest berømte appellationssystemer for vin

Appellationssystemerne varierer fra land til land, både i struktur og strenghed. Her er nogle af de mest kendte systemer:

Frankrig: Appellation d’Origine Contrôlée (AOC): Det mest berømte og samtidig også det mest restriktive og traditionsbundne system. Her reguleres alt fra druesorter og plantetæthed til lagringstid. Mange af verdens mest ikoniske vine stammer fra AOC-områder.

Italien: Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG): DOCG-vine skal gennem smagspaneler og bære et garantisegl. Systemet tillader lidt større stilistisk variation end det franske, men hører også til blandt de strengeste i verden.

Spanien: Denominación de Origen (DO) og Denominación de Origen Calificada (DOCa): Sidstnævnte gives kun til områder med lang dokumenteret kvalitet som Rioja og Priorat. Det spanske system stiller også krav til fadlagring ved visse klassifikationer som Crianza og Reserva.

Tyskland: Qualitätswein og Prädikatswein: Her spiller druernes naturlige sukkerindhold en afgørende rolle. I modsætning til mange andre lande klassificeres vinene ikke ud fra geografi alene, men også ud fra sødmegrad og modenhedsniveau.

USA: American Viticultural Area (AVA): Et geografisk system uden krav til druetyper eller produktionsteknik. Producenterne har stor frihed, og AVA-navnet indikerer primært oprindelse, ikke kvalitet. Nogle AVA’er som Napa Valley har dog opnået høj status på markedet.

Ofte stillede spørgsmål

Champagne-regionen i Frankrig er et eksempel på en vinappellation. Det er et geografisk afgrænset område og varemærke, som er beskyttet ved lov.

Ja, Chablis er en appellation. Det er den nordligst beliggende AOC i Bourgogne-regionen i Frankrig.

Der er 65 appellationer i Bordeaux. Blandt de mest berømte er Pauillac, Margaux, Medoc, Pomerol, St. Emilion, St. Julien og St. Estephe.


Relaterede ord

Vinsmagning

Vinsmagning er kunsten at vurdere en vins egenskaber og stil. I vurderingen indgår alt fra…

Fermentering

Ordet fermentering stammer fra latin og betyder “at bringe til gære”. Inden for fremstilling af…

Årgang

I vinens verden refererer årgang til det år, hvor druerne blev høstet. Den specifikke årgang…


 Relaterede artikler


Del Denne side: