Blanding

Blandingsvine, også kaldet blends eller blandinger, er meget udbredte i vinens univers. En blanding kan være alt lige fra kombinationen af forskellige druetyper, vingårde og vinmarker til brugen af forskellige årgange og fade.

Hvad er en blandingsvin?

Stort set alt vin er blandingsvin. En blandingsvin bliver skabt ved at kombinere forskellige elementer i løbet af fremstillingsprocessen for at opnå en unik smagsprofil. Dette kan involvere flere forskellige faktorer som druesorter, vinmarker, årgange eller endda specifikke vinlots. Blandingernes kvalitet kan variere lige fra billig bordvin til nogle af de mest prestigefyldte vine i verden, alt efter hvilke komponenter og teknikker der anvendes.

Hvorfor laver man blends?

Formålet med blends er at opnå en større kompleksitet, bedre balance og forbedrede egenskaber i den færdige vin, som ikke kan opnås ved brug af én enkelt drue. Vinmagere overalt på kloden har i flere århundreder produceret blandingsvine for at udnytte styrkerne fra hver enkelt komponent og opnå et resultat, der er mere harmonisk og konsistent fra år til år. For eksempel kan en vin med masser af struktur og tanniner fra én drue blive blødere og mere aromatisk, når den blandes med en anden vin, der har en lettere krop og mere frugt. Derudover giver blends også vinproducenterne fleksibilitet til at tilpasse vinen til sæsonens forhold og forbrugernes smag. Når klima eller jordbund påvirker en druesort negativt, kan en anden drue tilføje den nødvendige balance og sikre et højt kvalitetsniveau i vinen.

Er blandingsvin dårligere end de “rene” vine?

Lad det være sagt med det samme: Der findes talrige eksempler på både fantastiske og decideret rædderlige blandingsvine. En almindelig misforståelse er, at blandingsvine er dårligere end vine lavet på én druesort, men det er langt fra tilfældet. Mange af verdens mest anerkendte og dyreste vine er faktisk blandingsvine, også kaldet assemblage vine. Bare tag en Bordeaux-vin, som anses for at være blandt de bedste vine i verden. Disse er ofte blandinger af druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc.

På den anden side fremstilles der også tonsvis af billige blandingsvine, der forsøger at kopiere stilen fra de prestigefyldte vine, men uden samme kvalitet. Disse vine har ofte et mere ensidigt smagsudtryk og kan mangle den kompleksitet, der opnås i velkomponerede blends.

De mest kendte blandinger

Nogle af de mest kendte og elskede vine i verden er blends. Her er nogle af de mest berømte typer af blandingsvine:

Amarone
Amarone della Valpolicella fra Veneto-regionen i Italien er lavet ved at tørre druerne (Corvina, Rondinella og Molinara), hvilket koncentrerer sukkeret og smagen. Dette blend resulterer i en kraftig, sødmefuld rødvin med noter af tørret frugt, chokolade og krydderier.

Bordeaux-blends
Bordeaux-blends består af druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec. I den berømte Bordeaux-region i Frankrig, især i Médoc, bruges denne kombination til at skabe nogle af verdens mest eftertragtede rødvine, der ofte er strukturerede, tanninrige og lagringsdygtige.

Cava
Cava er Spaniens svar på champagne og laves ved at blande forskellige druesorter, herunder Macabeo, Xarel-lo og Parellada. Denne mousserende vin produceres hovedsageligt i Catalonien ved hjælp af traditionelle metoder, der giver vinen en frisk og sprød smagsprofil med noter af æbler, citrus og nødder.

Champagne
I Champagne-regionen er blending afgørende for produktionen af den ikoniske mousserende vin. Champagne laves typisk ved at blande forskellige druesorter (Chardonnay, Pinot Noir, Pinot Meunier) samt vine med forskellig årgang, hvilket sikrer konsistens og kompleksitet i smagen. Denne praksis gør det muligt at skabe en vin med stor finesse og balancerede smagsnuancer. Champagne-husenes fineste og dyreste flasker er de såkaldte cuvée champagner fremstillet på den første druesaft fra presningen.

Châteauneuf-du-Pape
Denne berømte vin fra det sydlige Rhône kan indeholde op til 13 forskellige druesorter, selv om Grenache, Syrah og Mourvèdre ofte dominerer. Det er en kraftig, krydret rødvin, der drager fordel af den store variation i druer for at skabe en fyldig og kompleks smagsprofil med et stort lagringspotentiale.

Chianti
Chianti-vine fra Toscana er primært baseret på Sangiovese, men kan indeholde andre lokale druer som Canaiolo og Colorino samt internationale sorter som Merlot og Cabernet Sauvignon. Chianti-vine er kendt for deres syreholdige, frugtige og krydrede karakter, der passer perfekt til det italienske køkken.

GSM-blends
GSM står for Grenache, Syrah og Mourvèdre, og denne klassiske GSM-blanding stammer fra det sydlige Rhône i Frankrig. Den kombinerer Grenache’s frugtige sødme, Syrah’s krydrede noter og Mourvèdre’s struktur og dybde. Blenden er også populær i Australien, hvor den ofte bruges til at skabe fyldige, kraftfulde vine.

Hvid Bourgogne
De hvide Bourgognevine, der hovedsageligt laves på Chardonnay, kan også være blends fra forskellige marker i regionen. Som med rød Bourgogne kan det være et blend fra forskellige parceller eller årgange, hvilket hjælper med at skabe en rig og kompleks vin med noter af citrus, æble og mineralitet.

Hvid Rhône
Hvide Rhône-blends omfatter druer som Viognier, Marsanne og Roussanne. Disse vine er kendt for deres fyldige krop, aromatiske kompleksitet og noter af stenfrugt, blomster og honning. De kommer fra regioner som Condrieu og Hermitage og er ofte meget lagringsdygtige.

Priorat
Priorat i det nordøstlige Spanien er kendt for sine kraftige, intense vine, der typisk er lavet på Garnacha og Cariñena, ofte kombineret med internationale sorter som Syrah og Cabernet Sauvignon. Disse blends skaber vine med stor dybde, koncentration og potentiale for lagring, ofte med en unik mineralitet fra regionens skiferholdige jord.

Rioja
Rioja er en af Spaniens mest berømte vinregioner, hvor blends af Tempranillo, Garnacha og ofte Graciano og Mazuelo danner fundamentet for vine med lagringspotentiale. Rioja-blends kan variere fra friske og frugtige til komplekse og fadlagrede, afhængigt af stilen og producentens valg.

Rød Bourgogne
I Bourgogne-regionen er de røde vine stort set baseret på én drue – Pinot Noir. Selv om det ikke teknisk set er et blend af forskellige druer, kan det dog være en blanding af vine fra forskellige vinmarker inden for samme kommune eller endda flere årgange for at opnå den ønskede balance og kompleksitet.

Soave
Soave er en hvidvin fra Veneto i Italien, der primært laves på Garganega-druen, men kan også indeholde Trebbiano di Soave og Chardonnay. Soave-blends er kendt for deres friske, citrusagtige karakter, ofte med noter af mandel og mineralitet, og er ideelle som en let og forfriskende hvidvin.

Supertoscanere
Italienske Supertoscanere er innovative blends, der ofte kombinerer lokale druer som Sangiovese med internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Merlot. Disse vine, som bryder med traditionelle DOCG-regler, har opnået stor popularitet for deres kraftfulde og komplekse smagsprofil.

Ofte stillede spørgsmål

En sammenstukket vin er et synonym for en blandingsvin. Det indebærer, at der er gjort brug af forskellige vine, druer, vinmarker eller årgange i sammensætningen af den endelige vin.

Nej, rosévin laves ikke ved at blande rødvin og hvidvin. Typisk fremstilles rosévin ved at lade skallerne fra de blå druer indgå i begyndelsen af gæringsprocessen, hvorefter de sies fra. Det er sådan, at rosévin får sin farve.