Dekantering

Dekantering refererer til processen, hvor man forsigtigt hælder vin fra flasken over i en karaffel med det formål at fjerne bundfald eller for at ilte vinen. Dette forbedrer vinens smag og aroma, som kan drage fordel af kontakt med ilt.

Formålet med dekantering af vin

Dekantering tjener to primære formål:

  1. Fjernelse af bundfald: Ældre rødvin, der har lagret i mange år, kan udvikle bundfald, som ikke bør serveres. Ved at dekantere vinen undgår man, at bundfaldet hældes med i glasset. Det er vigtigt at understrege, at bundfaldet ikke er en dårlig ting. Det er ting på kvalitet, men man fjerner det på grund af æstetiske årsager.
  2. Iltning: For ung vin rig på tanniner og fenoler kan dekantering hjælpe med at blødgøre vinens struktur og fremhæve aromaerne. Når vinen iltes, åbnes smagsnuancerne hurtigere op.

Hvordan dekanteres vin?

Dekantering af vin er en proces, der kræver forsigtighed og præcision, især når man arbejder med ældre vine. Først åbnes flasken, og det anbefales at lade vinen hvile i flasken i nogle minutter, så eventuelt bundfald kan falde til ro i bunden. Derefter hældes vinen langsomt over i en dekanter.

Når du hælder vinen, er det vigtigt at hælde forsigtigt og konstant, så vinen ikke sprøjter eller bliver iltet for hurtigt. Det er ideelt at vippe flasken langsomt og stabilt. For at sikre, at bundfaldet bliver tilbage i flasken, kan du holde flasken i en vinkel mod en lyskilde, f.eks. sollys eller en lampe. Lyset gør det lettere at se, hvornår bundfaldet begynder at nærme sig flaskehalsen.

Hvis der er bundfald, bør du stoppe hældningen, inden det når ud af flasken. Ældre vine har typisk mere bundfald og kræver derfor mere opmærksomhed ved dekantering. Yngre vine har sjældent bundfald, men kan stadig have gavn af oxidering for at åbne op for aromaer og smag.

Dekanteringen bidrager til iltning af vinen og dermed udvikling af dens aroma.
Vinen dekanteres for at fjerne bundfald og for at udvikle aromaen.

Vine der bør dekanteres

Ikke alle vine har behov for dekantering. Her er nogle af de mest almindelige eksempler på vine, der har godt af at blive dekanteret:

  • Ældre rødvine: En rødvin med flere års lagring udvikler bundfald og bør dekanteres for at fjerne dette.
  • Yngre, kraftige rødvine: Vine som Cabernet Sauvignon, Merlot, Nebbiolo og Syrah, der er kendt for deres tanninindhold, kan forbedres ved iltning.
  • Visse hvidvine: Selvom det ikke er almindeligt, kan en fyldig hvidvin som en fadlagret Chardonnay nyde godt af dekantering for at udvikle sin aroma.

Ofte stillede spørgsmål

Det afhænger af vinen, hvornår den skal hældes på karaffel. Generelt kan du åbne en kraftig rødvin 2 timer inden servering. Du skal dog passe på med at åbne ældre vine fra eksempelvis Bordeaux og Rhone så tidligt, da du risikerer, at de bliver flade.

At dekantere betyder at adskille klar væske fra det grumsede bundfald. Det gøres ved at hælde vinen fra flasken over i en anden beholder som en karaffel.

Relaterede ord

Sekundære aromaer

Vinens sekundære aromaer udvikles i løbet af produktionsprocessen. Det er især

Dosage

Dosage er en vigtig proces i fremstillingen af mousserende vine, især i produktionen af

Sødme

Sødme i vin primært stammer fra druernes naturlige sukkerindhold. Sukkeret forbliver i vinen som restsukker…


 Relaterede artikler


Del Denne side: