Fadlagring

AfLars Kleiminger Sidst opdateret:

Fadlagring er en essentiel proces i vinproduktion, hvor vinen modnes og udvikler komplekse aromaer og smagsnuancer. De to mest almindelige former for lagring er på fade af egetræ og i ståltanke, men der findes også andre typer af lagring af vin, som du kan læse nærmere om her på siden.

Fadlagring af vin

Lagring af vin kan foregå i forskellige typer af beholdere som tønder eller tanke. Valget af fadlagring påvirker alt fra vinens aroma og tekstur til dens kompleksitet og holdbarhed. Nedenfor kan du blive klogere på de fem mest almindelige typer af fadlagring: egefade, tanke i rustfrit stål, cementtanke, leramfora og plastiktanke.

Egefade

Fadlagring på eg har været anvendt i århundreder og er stadig den mest traditionelle metode. For en mere dygdegående artikel om emnet, kan du læse om ordet egetræsfad her i vinleksikonet. Når vin lagres på egetræsfade, sker der en langsom iltning gennem træets porer, hvilket påvirker vinens struktur og smag. Denne proces kan blødgøre tanninerne og tilføje komplekse sekundære aromaer som vanilje, karamel, røg og krydderier. Iltningen i egetræsfade egner sig blandt andet godt til druetyper som Syrah og Chardonnay, som udvikler komplekse aromaer og smage under lagringen. Fadets oprindelse, størrelse og alder spiller en stor rolle i, hvordan vinen udvikler sig:

  • Oprindelse: Fransk eg giver ofte subtile, krydrede og røgede aromaer, mens amerikansk eg kan tilføre sødere og mere vaniljeprægede noter.
  • Størrelse: Små fade (f.eks. en barrique på 225 liter) giver mere intens kontakt mellem vin og træ, hvilket resulterer i en kraftigere trækarakter.
  • Alder: Nye fade afgiver mere smag og tanniner til vinen, mens ældre fade har en mere afdæmpet effekt.

NB: En af de hyppigst forekommende vinmyter er, at al vin bliver bedre med alderen. Imidlertid gælder det kun for fåtallet af dagens vine. De er nemlig fremstillet med henblik på hurtig konsum som ung vin, da det er billigere for producenten i forhold til kapacitet og opbevaring.

Tanke i rustfrit stål

Ståltanke er en mere nutidig metode til lagring, der hovedsageligt anvendes, når vinproducenten ønsker at bevare druernes rene og friske karakter. I modsætning til egetræsfade er ståltanke uigennemtrængelige for ilt, hvilket betyder, at vinens aromaer og smag forbliver mere friske og frugtige. Denne metode er blandt andet populær til hvidvine som Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Grigio, hvor det er vigtigt at bevare vinens naturlige friskhed og syre. 

En anden væsentlig årsag til, at mange producenter i dag vælger at lagre deres vin i ståltanke er, at det er væsentlig billigere. Fade af rustfrit stål kan holde i helt op til 30 år, hvilket er væsentligt længere end egetræsfade. Desuden kræver ståltanke markant mindre vedligeholdelse end egetræsfadene.   

For at tilføre nogle af de samme træagtige noter, der normalt opnås ved lagring på egetræsfade, kan vinproducenten vælge at tilsætte træklodser (wood chips) eller stave til ståltankene. Dette giver en lignende aromatisk effekt i samme stil som fadlagring på eg uden at ændre på vinens friske og rene profil.

Cementtanke

Tidligere blev cementtanke brugt i stor udstrækning, men da rustfrit stål blev populært i midten af det 20. århundrede, faldt andelen af cementtankene markant. I dag benyttes lagring af vin i cementtanke derfor ikke i lige så høj grad som førhen, men det skal siges, at brugen af cementtanke i de seneste år har fået en fornyet popularitet inden for blandt andet naturvin.

En af de største fordele ved cementtanke er, at de tillader en kontrolleret grad af iltning, hvilket kan forbedre vinens struktur og dybde uden at tilføre ekstra aromaer, som det er tilfældet med egetræsfade. Cementtanke er porøse, hvilket gør det muligt for en lille mængde ilt at trænge igennem og interagere med vinen. Dette kan hjælpe med at blødgøre tanninerne i rødvin og forbedre teksturen i både rød- og hvidvin.

Leramfora

Leramfora har en lang historie inden for vinfremstilling, som strækker sig tusinder af år tilbage, især i antikke vinlande som Georgien og Grækenland, hvor de benyttes af nogle vinmagere den dag i dag. Amforaen til vinlagring blev stort set udryddet i Europa i mange år, men har fået en renæssance i takt med den stigende interesse for naturvin, orangevin og traditionelle vinfremstillingsmetoder. 

Lagring i leramfora kombinerer elementer fra både egetræ og ståltanke ved at tilbyde iltning uden at tilføre ekstra smag og aroma. Ligesom cementtanke er leramfora porøse, hvilket tillader en lille mængde ilt at passere igennem, hvilket bidrager til en blødere og rundere vin. Da ler er et neutralt materiale, ændrer det ikke vinens smag, men bevarer druernes renhed og frugtighed. Metoden kan desuden resultere i vin med en tydelig mineralitet og friskhed, som også kan have en lidt rustik karakter. Dette gør dem ideelle for producenter, der ønsker at fremhæve vinens naturlige terroir og samtidig tilføre kompleksitet og dybde.

Plastiktanke

Plastiktanke anvendes primært af mindre vinproducenter, der har brug for en omkostningseffektiv løsning. De ses oftest i vinregioner, hvor økonomien spiller en stor rolle i produktionsprocessen, eller hvor producenter eksperimenterer med forskellige vinfremstillingsteknikker. Mens plastiktanke langt fra er lige så populære som ståltanke eller egetræsfade, finder man dem stadig i brug i dele af Europa og Nordamerika, især i nicheprojekter og små vingårde.

Den primære fordel ved plastiktanke er, at de er væsentligt billigere end egetræsfade og ståltanke. Dette gør dem til en praktisk løsning for vinproducenter, der ønsker at minimere produktionsomkostningerne. Ligesom ståltanke tilføjer plastiktanke ingen yderligere smagsnoter til vinen, hvilket gør det muligt for producenten at bevare druernes naturlige karakter og frugtighed. Desuden kan plastiktanke være lettere at flytte rundt på, hvilket gør dem ideelle til mindre produktionsenheder.

Plastictanke giver vinene en blød og rund tekstur, som kan fremhæve frugten på en måde, der ligner ståltanke, men med en tendens til at skabe en mere velouragtig og jævn oplevelse i munden. Det gør dem særligt velegnede til stærke og tanninrige druesorter som Syrah og Petit Verdot, da plastiktanke kan hjælpe med at blødgøre vinens intensitet uden at reducere frugtens kvalitet. Nogle vinproducenter bruger plastiktanke til fermentering, før vinen overføres til egetræsfade for at tilføje lag af kompleksitet.

Ofte stillede spørgsmål

Rødvine og nogle fyldige hvidvine, som Chardonnay, er ofte lagret på egetræsfade for at tilføje dybde og kompleksitet.

Ja, især lettere rødvine, hvor man ønsker at bevare friskheden og de frugtige aromaer.

Træklodser kan tilføre aromaer og smag til vinen, som normalt ville opnås ved lagring på egefade, uden at ændre vinens friskhed og renhed.

Relaterede ord

Oxidering

Oxidering er en kemisk proces, hvor vinen udsættes for ilt. Processen omdanner gradvist vinen til…

Dosage

Dosage er en vigtig proces i fremstillingen af mousserende vine, især i produktionen af

Bouquet

Bouquet henviser til de dufte, som vinen udvikler i løbet af lagringen. Producentens valg af…

 Relaterede artikler

Del Denne side: