Hvidvin

Hvad er hvidvin?

Hvidvin er vin, der som regel fremstilles uden længere kontakt mellem druemost og drueskaller. Det betyder, at druerne typisk presses kort efter høsten, hvorefter mosten gæres til vin. Derfor kan hvidvin normalt fremstilles både af grønne druer og af blå druer, selv om de fleste hvidvine laves på grønne druesorter.

Hvidvin kan variere meget i både farve, duft og smag. En frisk Sauvignon Blanc kan have høj syre og tydelige aromaer af citrus og grønne frugter, mens en fadlagret Chardonnay kan være mere fyldig med noter af moden frugt, smør og vanilje. Riesling kan være knastør eller sød, og nogle hvidvine har kun en diskret frugtaroma.

Det er derfor ikke én bestemt smag eller stil, der definerer hvidvin. Forskelle i drue, klima, vinmark, høsttidspunkt, gæring og lagring er med til at skabe den store variation, man finder blandt hvidvine.

Typer af hvidvin

Hvidvin findes i mange forskellige stilarter. Nogle er lette, friske og sprøde, mens andre er fyldige, aromatiske eller søde. Stilarten afhænger blandt andet af druesort, klima, høsttidspunkt og hvordan vinen er gæret og lagret.

Let og tør hvidvin

De lette og tørre hvidvine har ofte en frisk syre og en relativt let krop. De kan være sprøde og mineralske med smag af citrus, grønne æbler, pære eller friske urter.

Sauvignon Blanc, Albariño, Pinot Gris og tør Riesling er eksempler på druer, der ofte bruges til denne type hvidvin.

Cremet og tør hvidvin

Cremede og tørre hvidvine har typisk mere fylde og en blødere tekstur. Chardonnay er den mest kendte drue i denne stil, især når vinen har været lagret på egetræsfade eller har gennemgået malolaktisk gæring.

Smagen kan bevæge sig fra moden citrus og æble til fersken, smør, vanilje og nødder.

Aromatisk hvidvin

Aromatiske hvidvine kendes især på deres tydelige duft og intense frugtagtige eller blomstrede aromaer. De kan både være tørre og søde.

Gewürztraminer, Muscat, Viognier og Riesling er eksempler på aromatiske druer. Afhængigt af vinens stil kan man opleve noter af blomster, citrus, fersken, tropisk frugt, krydderier eller druer.

Sød hvidvin

Sød hvidvin indeholder mere restsukker end tør hvidvin. Sødmen kan opstå på forskellige måder, blandt andet ved at druerne høstes sent, angribes af ædelråd eller tørres, før de presses.

Søde hvidvine findes i mange forskellige stilarter. Riesling kan for eksempel bruges til både halvsøde og meget søde vine, mens Sauternes er kendt for fyldige og søde vine fremstillet blandt andet på Sémillon og Sauvignon Blanc.

Tør eller sød hvidvin?

Når man taler om hvidvin, er forskellen mellem tør og sød først og fremmest et spørgsmål om restsukker. En tør hvidvin indeholder kun en lille mængde restsukker, mens en sød hvidvin indeholder betydeligt mere.

Tør betyder dog ikke det samme som syrlig. En vin kan godt være både tør og have høj syre, men den kan også være tør og fyldig med en blødere syre. På samme måde kan en aromatisk vin dufte meget sødt af frugt og blomster uden nødvendigvis at være sød i smagen.

Hvad er restsukker?

Under den alkoholiske gæring omdanner gæren druernes sukker til alkohol. Hvis ikke alt sukkeret bliver omdannet, bliver noget tilbage i vinen som restsukker. Det er især mængden af dette restsukker, der har betydning for, om vinen opleves som tør, halvtør eller sød.

Sødmen påvirkes dog også af vinens syre. En hvidvin med høj syre kan derfor opleves mindre sød, end mængden af restsukker umiddelbart antyder.

Tør hvidvin har typisk kun lidt restsukker og opleves derfor som mindre sød i smagen.

Sød hvidvin har en tydeligere sødme på grund af et højere indhold af restsukker.

Det er derfor ikke nødvendigvis druens navn alene, der fortæller, om en hvidvin er tør eller sød. Den samme druesort kan bruges til vine med meget forskellig sødme.

Hvidvinsdruer

Druen er en vigtig del af forklaringen på, hvordan en hvidvin smager og føles. Nogle druesorter giver friske vine med høj syre, mens andre giver mere fyldige, bløde eller aromatiske hvidvine. Klima, dyrkningsforhold og vinifikation har dog også stor betydning for det endelige resultat.

Blandt de mest kendte hvidvinsdruer finder man Sauvignon Blanc, Riesling, Chardonnay, Albariño, Pinot Gris og Viognier. Også Chenin Blanc, Gewürztraminer, Grüner Veltliner og Muscat bruges til mange forskellige typer hvidvin.

Druerne kan give meget forskellige vine. Sauvignon Blanc forbindes ofte med frisk syre og citrus, Riesling med høj syre og stor spændvidde fra tør til sød, mens Chardonnay kan bruges til både friske og fyldige vine. Det er dog ikke kun druen, der bestemmer vinens karakter.

Vil du se flere af de druesorter, der bruges til hvidvin, kan du gå videre til oversigten over grønne druer, hvor du finder Vinxperts samlede udvalg af hvidvinsdruer.

Hvad smager hvidvin af?

Hvidvin kan smage meget forskelligt. Nogle hvidvine er friske og sprøde med høj syre, mens andre er fyldige, bløde og cremede. Aromaerne kan spænde fra citrus, grønne æbler og pære til fersken, tropisk frugt, blomster, urter og krydderier.

Druen har stor betydning for vinens aroma og smag. Sauvignon Blanc forbindes ofte med citrus, grøn frugt og urteagtige noter, mens Riesling kan have aromaer af citrus, æble, fersken og blomster. Chardonnay kan både give friske og mineralske vine og mere fyldige vine med noter af moden frugt, smør og vanilje.

Klimaet spiller også en vigtig rolle. Hvidvine fra køligere områder har ofte højere syre og mere friske frugttoner, mens varmere klimaer typisk giver mere moden frugt, større fylde og lavere syre.

Endelig påvirkes smagen af vinfremstillingen. Gæring og lagring på egetræ kan tilføre blandt andet vanilje, krydderi og ristede noter, mens malolaktisk gæring kan gøre vinen blødere og give en mere cremet karakter.

Der findes derfor ikke én bestemt smag, som kendetegner hvidvin. Kombinationen af drue, klima og vinifikation er med til at skabe den enkelte vins stil.  

Kan man lave hvidvin på blå druer?

Ja. Selvom langt størstedelen af hvidvin fremstilles af grønne druer, kan man også lave hvidvin på blå druer. Det skyldes, at selve druemosten som regel er næsten farveløs. Den røde farve kommer først og fremmest fra farvestoffer i drueskallerne.

Når man vil fremstille hvidvin af blå druer, skal kontakten mellem mosten og drueskallerne derfor begrænses. Efter høsten presses druerne, og mosten adskilles hurtigt fra skallerne, så der ikke ekstraheres væsentlige mængder farve. Resultatet kan blive en næsten helt lys hvidvin, selv om druerne har blå skind.

Pinot Noir er et kendt eksempel på en blå drue, der bruges til hvidvin. Det ses blandt andet i Blanc de Noirs, hvor blå druer som Pinot Noir og Pinot Meunier presses på en måde, der holder farveudtrækket fra skallerne på et minimum.

Du kan læse mere om Pinot Noir og de øvrige blå druesorter, der bruges til vinproduktion.

Det forholder sig næsten modsat ved orangevin, som er fremstillet på hvidvinsdruer. Her får druemost og skaller lov til at være i kontakt i længere tid, ofte gennem en maceration, der minder om den, man kender fra rødvinsproduktion. Det giver vinen mere farve, struktur og ofte også tannin.

Druens farve bestemmer altså ikke alene vinens farve. Det er i høj grad behandlingen af druerne og især kontakten mellem most og drueskaller, der afgør, om den færdige vin bliver hvid, rosé eller rød.  

Hvordan fremstilles hvidvin?

Fremstillingen af hvidvin begynder med druerne, men det er vinmagerens valg undervejs, der er med til at bestemme den færdige vins stil. Skal vinen være frisk og sprød, aromatisk og frugtig eller fyldig og cremet? Blandt andet druesort, presning, gæring og lagring har betydning for resultatet.

Høst og presning

Når druerne er høstet, bringes de til vineriet, hvor de sorteres og presses. Ved almindelig hvidvinsproduktion adskilles mosten hurtigt fra drueskallerne for at begrænse udtræk af farve og tannin. Mosten kan herefter klares, inden gæringen begynder.

Gæring

Under den alkoholiske gæring omdanner gæren druernes sukker til alkohol. Hvidvin kan gæres i blandt andet ståltanke, betonkar eller egetræsfade. Temperaturen og gæringsforløbet har betydning for, hvilke aromaer og hvilken stil vinen udvikler.

Nogle hvidvine gennemgår også malolaktisk gæring, hvor den skarpere æblesyre omdannes til blødere mælkesyre. Det kan give vinen en rundere og mere cremet karakter.

Lagring

Efter gæringen kan hvidvinen tappes direkte på flaske, men mange vine lagres først. Det kan ske på ståltank, i beton eller på egetræsfad. Lagring på træ kan tilføre blandt andet vanilje, krydderi og ristede noter, mens lagring sammen med gærcelleresterne kan give større fylde og en mere cremet mundfornemmelse.

Inden hvidvinen tappes på flaske, kan den klares og filtreres for at fjerne partikler og sikre, at den er stabil. Herefter kan vinen enten drikkes ung eller gemmes til yderligere udvikling, afhængigt af dens stil.

Relaterede ord

 Relaterede artikler

Del denne side:

• Facebook
• LinkedIn
• X
• Instagram
• Mail