Næse

Udtrykket næse bruges til at beskrive de dufte og aromaer, som vinen frigiver i glasset. Når du smager på vin, står lugtesansen for helt op til 80 procent af smagsindtrykkene, hvorfor næsen spiller en afgørende rolle for din samlede oplevelse af vinen.

Vinens næse

Vinens næse stammer fra flere forskellige faktorer. De vigtigste er vinbondens valg af druetyper, fermentering og lagringsmetode. Næsen rummer vinens samlede duftprofil, som opdeles i primære aromaer (f.eks. frugt, blomster og urter), sekundære aromaer (f.eks. krydrede noter fra gæringen) og tertiære aromaer (f.eks. chokolade, læder og skovbund som følge af lagringen over tid).

Du har måske også hørt folk tale om vinens bouquet. Udtrykket kommer fra fransk og bruges til at beskrive de dufte, som vinen udvikler over tid. Det er altså de tertiære aromaer, som kommer i spil her. Bouquet, som kan oversættes til det danske ord buket, beskriver de samlede dufte i vinen. Til forskel herfra bruges aroma til at beskrive én bestemt duft i vinen.

Hvorfor er næsen så vigtig, når man smager på vin?

At bruge næsen er en central del af vinsmagning, fordi det er her, at vi virkelig kan skelne mellem de mange nuancer. Når vi først får vinen i munden, er vores tunge begrænset til at smage surt, sødt, salt og bittert. Men når vi dufter til vinen i glasset, bliver det nemmere for vores hjerne at opfange de mange forskellige dufte i vinen. Det er derfor, at altid ser vinkendere slynge vinens rundt i glasset for at aktivere aromastofferne, så de bliver lettere at genkende.

Lær vinens dufte at kende med The Nose Knows

Hvis du vil udvikle dine evner til at beskrive duftene af vin, kan du købe aromasættet The Nose Knows. Det er oprindeligt et fransk værktøj af Jean Lenoir fra Le Nez du Vin, som består af 6 af de mest almindelige aromaer i en vin:

  • Blomster
  • Grapefrugt
  • Hindbær
  • Pære
  • Solbær
  • Toast / ristet brød

Aromasættet er på engelsk og kommer i en praktisk æske, som indeholder guide og duftkort til den enkelte duft. På dansk hedder værktøjet Den lille vinnæse og er en oplagt gaveidé til den spirende vinentusiast. Det kan købes for ca. 275 kr. hos forhandlere af vintilbehør som for eksempel danske Wineandbarrels.

Ofte stillede spørgsmål

I vinens verden bruges begrebet næse til at beskrive duft og aroma. Når en vin siges at have næse, betyder det, at den har en god duft.

Lugtesansen udgør en stor andel af den samlede oplevelse i at opdage vinens smag. Ca. 80% af vores smagsindtryk kommer fra næsen.


Relaterede ord

Gæring

Gæring er en essentiel del af vinfremstillingsprocessen, hvor sukker i druerne omdannes til alkohol ved…

Fenoler

Fenoler er naturligt forekommende kemiske forbindelser, som spiller en afgørende rolle for vinens smag, farve…

Rosévin

Rosévin er en vintype, der placerer sig mellem rødvinens fylde og hvidvinens friskhed. Den er…


 Relaterede artikler


Del Denne side: