Vinens primære aroma kommer fra druesorten, nærmere bestemt druens skind. Duften varierer i intensitet alt efter druetype, vinstokkenes terroir og vinbondens fremstillingsmetode. Foruden de primære aromaer inddeles vin i to yderligere duftkategorier, de sekundære aromaer og de tertiære aromaer.
Dufte i vinens primære aroma
De primære aromaer i en vin kan inddeles i 3 hovedgrupper:
- Frugt
- Blomster
- Urter
Især for ung vin gælder det, at de er domineret af de primære aromaer. I takt med fremstillingsmetode, fadlagring og tid udvikler vinen de sekundære og tertiære aromaer.
Frugt i vinens primære aroma
En vins frugtige aroma varierer utroligt meget. Nogle druer giver knap så meget frugt til vinen, mens andre sorter er kendt for at give vine, hvis næse er domineret af en eller flere bestemte frugter. For eksempel forbinder man ofte Cabernet Sauvignon med solbær og Pinot Noir med rød frugt som hindbær, jordbær og kirsebær.
Oversigt i alfabetisk rækkefølge over de mest almindelige typer af frugt i den primære aroma:
- Abrikos
- Ananas
- Appelsin
- Blomme
- Brombær
- Citrus
- Fersken
- Figen
- Grapefrugt
- Hindbær
- Jordbær
- Kirsebær
- Kvæde
- Lime
- Mango
- Melon
- Nektarin
- Pære
- Ribs
- Solbær
- Stikkelsbær
- Æble
Blomster i vinens primære aroma
Når du dufter til en vin med florale noter, kan du møde blomster som violer og roser. Nogle af de bedste eksempler på hvidvin med en blomsteragtig aroma er hyldeblomsten i Sauvignon Blanc og roser og litchi i Gewürtztraminer.
Oversigt i alfabetisk rækkefølge over de mest almindelige typer af blomster (inkl. træer og planter) i den primære aroma:
- Akacie
- Eukalyptus
- Græs
- Hyldeblomst
- Kamille
- Kaprifolium
- Lavendel
- Litchi
- Rose
- Viol
Urter og krydderier i vinens primære aroma
Endelig har nogle vine karakteristiske dufte af urter og krydderier. I en rødvin på Syrah støder du ofte på tydelige spor af sort peber, mens du med en spansk Verdejo hvidvin i glasset ofte kan møde fennikel i næsen.
Oversigt i alfabetisk rækkefølge over de mest almindelige typer af urter og krydderier i den primære aroma:
- Dild
- Fennikel
- Kanel
- Kardemomme
- Lægeurt
- Muskat
- Mynte
- Nellike
- Nødder
- Peber
- Salt
Desuden kan du også opleve mineralske dufte i vinens primære aroma som benzin, våde sten og tjære.
Ofte stillede spørgsmål
Relaterede ord
Xarel·lo
En hvid druesort, primært dyrket i Spanien, kendt for sin rolle i produktionen af Cava,…
Appellation
En appellation er et geografisk afgrænset område, hvor der gælder særlige regler for vinproduktion. Formålet…
Relaterede artikler
5 vineksperter du bør kende
Statistik: De største vinproducerende lande i 2024
Guide: Den Nye og Den Gamle Verden
Del denne side:


