Sødme

Sødme i vin primært stammer fra druernes naturlige sukkerindhold. Sukkeret forbliver i vinen som restsukker efter gæringsprocessen, hvor ikke alt sukker nødvendigvis omdannes til alkohol. Niveauet af sødme spænder fra helt tørre vine, hvor alt sukker er gæret væk, til dessertvine med meget højt sukkerindhold.

Sødme i vin

Sødme har en stor indflydelse vinens stil og smagsprofil, da den kan ændre hele oplevelsen af vinen. En vin med den rette sødme giver en fornemmelse af fylde og blødhed i munden, og den balancerer andre elementer som syre og tanniner. Hvis en vin har for meget syre, føles den skarp eller aggressiv, men når den kombineres med den rette mængde sødme, fremstår den straks mere velafbalanceret. En passende sødme fremhæver vinens primære aromaer af frugter som fersken, pære, eller mango i hvidvin. I rødvin kan sødme intensivere oplevelsen af bær og give en rundere tekstur. Samtidig kan sødme reducere opfattelsen af bitterhed og tanniner i vin med højt indhold af disse.

For meget sødme giver en klæbrig eller tung fornemmelse, som kan overskygge vinens friskhed og kompleksitet. For lidt sødme gør vinen stram eller ubalanceret, især hvis syren dominerer. Derfor er sødme og dens samspil med andre elementer i vin som syre, alkohol og tanniner afgørende for at skabe en balanceret vin, der hverken føles for sød eller for skarp.

Hvordan måles sødme i vin?

Sødme i vin måles som gram restsukker pr. liter vin. Jo mere restsukker der er tilbage efter alkoholisk gæring, jo sødere vin. Klassifikationerne spænder typisk fra:

  • Tør vin (under 4 gram/liter): Minimal restsødme, domineret af syre og tanniner.
  • Halvtør vin (4-12 gram/liter): En blid sødme, der ofte balanceres af vinens syre.
  • Halvsød vin (12-45 gram/liter): Markant sødme, der kan fremhæve frugtnoter.
  • Sød vin (over 45 gram/liter): Dessertvine med intens restsødme, som ofte er kendetegnet ved høj viskositet.

Ovenstående oversigt over restsukker i vin kan være en fin rettesnor for os som forbrugere, når vi skal vurdere en vins sødme i supermarkedet. På vinmarken, når vinbonden skal vurdere om druerne er modne til høst eller ej, bruges et refraktometer. Det er et lille, håndholdt værktøj, der bruger en prisme til at måle mængden af sukker i en drue.

Hvilke faktorer påvirker sødmen i vin?

Sødmen i vin afhænger af en række faktorer, der spænder fra naturlige processer i vinmarken til de tekniske valg under produktionen. Disse faktorer skal ses i samspil med hinanden og kan variere markant afhængigt af region, druesort og vinproducentens ønskede stil. De største faktorer i vinens sødme er:

Druesort og modenhed
Druesorten spiller en væsentlig rolle i vinens sødme, da nogle druetyper naturligt har et højere sukkerindhold end andre. For eksempel har Muscat Blanc og Riesling mere naturlig sødme end druer som Sauvignon Blanc eller Pinot Noir. Druernes grad af modenhed ved høst er også afgørende; jo længere druerne hænger på vinstokken, jo mere sukker akkumulerer de. Dette ses blandt andet udfoldet ved begrebet sen høst (på engelsk Late Harvest), hvor druerne bevidst høstes, når de er overmodne, for at give sødere vine.

Klima- og jordbundsforhold
Klimaet har en stor indflydelse på sukkerudviklingen i druerne. Et varmt klima som eksempelvis i Sydeuropa eller Californien i USA fremmer sukkerproduktionen, hvilket ofte resulterer i vine med mere sødme. Vinmarkens jordbund har også indirekte indflydelse på druerne ved at påvirke deres optagelse af vand og næringsstoffer, som igen har betydning for druernes modenhed og dermed deres sukkerindhold.

Fremstillingsmetode
Produktionsteknikker har også betydning. Ved at stoppe druernes fermentering tidligt, inden sukkeret er omdannet til alkohol, kan vinproducenten bevare restsukker i vinen og dermed opnå en sødere smagsprofil. Dette er en metode, der ofte bruges i dessertvine som Sauternes eller Spätlese.

Tørring og ædelt råd
Nogle vine opnår høj sødme gennem tørring af druerne ved hjælp af Appassimento metoden, som blandt andet bruges til Amarone della Valpolicella. En anden teknik er brugen af Botrytis cinerea, ædel råddenskab, som koncentrerer sukkerindholdet i druerne og skaber en unik sødme og kompleksitet, ofte fundet i vine som Tokaji eller Sauternes.

Tilsætning af sukker eller druemost
I visse tilfælde kan sukker eller druemost tilsættes under eller efter gæring for at øge vinens sødme. Dette er almindeligt i fremstillingen af mousserende vine som Champagne, hvor man under trinnet dosage tilfører sukkeropløsningen liqueur d’expédition, som afgør vinens endelige sødmegrad. Se Champagne-metoden for en mere uddybende gennemgang af denne proces.

Alkohol og balance
Alkoholindholdet i vinen påvirker også oplevelsen af sødme. Et højt alkoholindhold kan give en skarp fornemmelse i munden, hvilket restsukkeret bidrager til at moderere. I vine med mindre alkohol kan restsødmen træde tydeligere frem.

Typer af sød vin

Herunder følger en liste over de mest populære typer af sød vin:

  • Dessertvin
    Dessertvine er en vaskeægte klassiker inden for kategorien af søde vine. De fremstilles typisk med en høj koncentration af restsukker, der giver en rig og intens sødme. Eksempler inkluderer Sauternes fra Bordeaux, der laves på druer påvirket af ædel råddenskab (Botrytis cinerea), og Tokaji fra Ungarn, der er kendt for sine komplekse og balancerede søde vine.
  • Eiswein
    Eiswein, eller isvin på dansk, er en af de mest unikke typer sød vin fremstillet af druer høstet ved håndplukning, der er naturligt frosne på vinstokken. Metoden koncentrerer sukkeret og smagsstofferne i druerne, hvilket giver en markant intensitet og sødme modereret af en frisk syre. Isvin produceres primært i lande med kolde vintre som Tyskland og Canada og laves ofte på druer som Riesling eller Vidal.
  • Late Harvest vin
    Vine fremstillede af senhøstede druer, der får lov til at hænge længere på vinstokken, så de opnår en højere sukkerkoncentration. Riesling er et fremragende eksempel, især fra regioner som Mosel og Rheingau i Tyskland, hvor Spätlese og Auslese Riesling-vine balancerer sødme med en livlig syre. Disse vine er ideelle til både dessert og krydrede retter.
  • Sød mousserende vin
    Mousserende vine som Moscato d’Asti fra Italien og visse Demi-Sec eller Doux Champagner repræsenterer søde varianter inden for bobler. Disse vine har en let og forfriskende karakter med lavt alkoholindhold og en livlig syre, der balancerer sødmen. Moscato d’Asti er særligt kendt for en floral og frugtig stil, mens søde Champagner ofte bruges til festlige lejligheder.
  • Hedvin
    Portvin og Sherry hører begge til gruppen af sød hedvin, hvor gæringsprocessen stoppes ved tilsætning af spiritus for at bevare restsukkeret. Kig for eksempel mod portvine som Ruby og Tawny, som er fyldt med noter af karamel, nødder og tørret frugt, eller søde Sherry-typer som Pedro Ximénez kendetegnet ved netop sin ekstreme sødme og dybe smagsnoter.
  • Riesling
    Riesling er en af de mest alsidige druesorter og producerer blandt andet nogle af verdens mest anerkendte søde vine. Kategorien omfatter alt fra Kabinett med delikat sødme til de meget koncentrerede og komplekse Beerenauslese og Trockenbeerenauslese. Disse vine er kendt for deres balance mellem intens sødme og en skarp syre, der skaber en elegant og holdbar vin.

Ofte stillede spørgsmål

Tør vin har næsten intet restsukker, mens søde vine indeholder betydelige mængder sukker, der skaber en sød smagsoplevelse.

Ja, sødme kan afbalancere høj syre, hvilket skaber en harmonisk vin, der føles frisk og fyldig.

Restsukker er det sukker, der ikke gæres om til alkohol. Det er hovedårsagen til sødme i vin og kan variere fra et minimalt niveau i tørre vine til høje koncentrationer i dessertvine.

Nej, søde vine kan variere i alkoholindhold. For eksempel er Moscato ofte lav i alkohol, mens portvin er forstærket og højere i alkohol.

Relaterede ord

Ekstraktion

Ekstraktion er den del af vinfremstillingsprocessen, hvor man udvinder farvestoffer,

GSM-blanding

GSM er en forkortelse for Grenache, Syrah og Mourvèdre. Disse 3

Fenoler

Fenoler er naturligt forekommende kemiske forbindelser, som spiller en afgørende rolle for vinens smag, farve…


 Relaterede artikler


Del Denne side: